dregle

Çdrej

Se også Ìdræ (subst.), drøj (adj.), drag (subst.), Çdrej (subst.)

Ìdrej

subst. _ med sideformen drejt. _ drÉj¶ Vends (vsa. drɶj), NVJyÌ; dræj(¶) $Vroue; dræj¶ $Tved, $Hundslund, $Tvis; dræj $Aventoft; *dræjt spor. i SVJy og SønJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur. (i betydning 1): u.end.

\ Ìdog dræj $Agger, *dræj $Ræhr, *drÉj(·) sideform i $Erslev.

[< Çdreje; sideformen skyldes muligvis sammenblanding med vridt (sideform til vrid x); spredt i Nord- og Østjy (±S), spor. i Vest-, Syd- og Sønderjy; syn.: vrid x, vending]

= drejning è ¡skro¿è ¡fæk èn ¡drÉj¶ = skråen fik en drejning, han vendte skråen i munden. $Torsted. E ¡wÉj¶ ¡tå¿r èn pa ¡drÉj¶ ¡wæj·stèn ¡wòs = vejen tager et par sving vesten for vort hjem. $Torsted. _ (overført:) han ga de hièlè èn dræj = han gav det hele (dvs. mit udsagn) et drej, lagde noget andet ind i det. $Vroue. De flestes Andagt fik ¨ et Drei; Øinene søgte oftere de fremmede To, end Præsten. Blich.XXIX.22.

dregle	Çdrej
Sidens top