draddel
Ìdrage| draddel | Ìdrage |
Se også drave (subst.)
subst. _ med sideformen driv. _ draw Vends, Læsø (vsa. drå), NØJy, MØJy, NDjurs (±NØ), Fjends (vsa. dråw Fjends´N), SØJy, SVJy (vsa. dråw i SVJy´N); draw¶ Han, NVJy (vsa. draw Mors); dryw¶ Sall og tilgrænsende egne i Hards´NØ og Fjends´NV; dråw Djurs´NØ, SDjurs, Hards (vsa. draw); dræj· (også skrevet *dreje, *draj) Sønderjy, spor. i SVJy´S. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ bf.: ´¶è/´¶èt/´¶èÛ /´¶èn (K 6.1). _ plur.: u.end. alm.; også draw·/dryw· (med samme vokal som i sing.) Nordjy, Hards; ´er (K 6.2) $Agger, $Agerskov, $Løgumkloster.
[sideformen synes påvirket af Çdrive]
1) = skaft på høle; sj. om skaft på andre redskaber [< Èdrage 1; Nørrejy (± Samsø); syn.: høle·drag, le·drag, slå·drag, skaft x, høle·skaft] Melsen.1811. Skaftet var i ældre tid helt lige. Kun mod nordøst og øst var det skik at give draget en let svejning, således som de nyere skafter gerne har det. HundredeAar.96. Skaftet (på leen) kaldes "Draw"; "Armdraw" kaldes det, naar det er saa langt, at det med dets øverste og krumme Parti støttes mod venstre Arm, "Klæpdraw" et saadant, der ender ved den lange Knag, og som altsaa mangler det øverste krumme Parti. Vends´S (jf. Lars.Ordb.36). Medetøjet (dvs. høstredskabet) ¨ bestaar af Leen, hvis spidse Ende er Odden og den anden Ende Laaret, og ved Angelen og Holken (jf. Ìangel 2, Ìholk 4.1) fastkiles Leen paa Draget, der er dannet af et krumt Stykke Asketræ, eller, naar det skulde være særlig let, af Seljepil. Det er forsynet med to krumme Haandtag, Knebene, og i Reglen er Draget paasømmet en Læderstrop og en Jernpig til Fastgørelse af Strygen (jf. stryge x). MØJy. di mot òså pa·s å ha hyl·i i ho©: bÉÛ¶èn we lo¿rèn å òj¶èn sku wæ lij·© låñt fræ· æñ· o draw¶èn, å hɬ·ès sku¬ èn te smiÛ·i å skjæwtès åm¶ = de måtte også passe at have leen i hug: æggen ved låret og odden skulde være lige langt fra enden af skaftet, og ellers skulde den til smedjen og dannes om. Kvolsgaard.L.41. \ (spec.:) lægge le til drag = fastgøre lebladet til skaftet (i den rette vinkel) [spredt i Vends´N] Smeden i Klæstrup ¨ var ikke nogen helt almindelig smed. Lægge en le "te draw", reparere ¨ harver og vogne og den slags var han en mester til. BarnVends.IV.158. \ (spec., som længdemål) = 1 favn (ca. 189 cm) [videreudvikling < betydning 1; kun anførte kilder fra Thy; forældet] "Draw" ¨ var det samme som Favn, altsaa 2 Trin. Thy´N. I Hillerslev herreds tingbøger bruges som længdemål ved måling af agre, diger, veje og andet betegnelsen drau (også skrevet draf), mens man i Hundborg herreds tingbøger bruger skaft. Begge ord betyder favn = 3 alen. Balle.Opt. (med citater fra Hillerslev herreds tingbøger 1686 og Hillerslev´Hundborg herreders justitsprotokol 1688).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = håndsving på slibesten, kværn etc. [< Èdrage 7; spredt i Midtjy, spor. i NJy] Hør hvor den hyler, den gamle Sten (dvs. slibesten), / rørtes dens jamrende Drav vel af nogen. Aakj.RS.30. Tværs over den (dvs. karmen om en brønd) lå æ bom¶, hvorom tovet ¨ rulledes op, når man drejede rundt med ¨ æ dråw (når man skulle hejse vand op af brønden). Skautrup.H.I.41.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tag, greb; i forb. have drag på en (hø)le [vel videreudvikling < betydning 1´2; spor. i Vest- og Sønderjy] hañ hår æn gowe Dråw o æ Hjölli = han har et godt tag på høleen. Hards. Han har ingen rigtig Draj på en Le. Sønderjy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fiskedræt [< Èdrage 3; spor. i Hards og SVJy] Han gjor en go¶e Drå¶g. Hards´NV. NMKrom.Fanø.86.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = et slag; nakkedrag [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] han fik nåwè or¶nlè drej¶ iñ i æ how¶èj = han fik nogle ordentlige slag ind i hovedet. $Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = det bælte gennem en mark, der svarer til bredden af et enkelt hug med leen [< Èdrage 5; spor. i MØJy´S, SVJy´S og SønJy´N; syn.: skår x] at hugge ind i Formandens Drag (kostede) 4 Skilling (når hovbønderne deltog i høhøst). Gejlager.NHF.18. De æ stræng’ nær æ Dræj’r æ så lång = det er strengt, når skårene er så lange. SVJy. Et skar helt igennem engen hedder "en dræj" eller en "træk"; no hår vi gjor en dræj (= nu har vi slået et skår), så ska vi ha en snaps. NMskr.1878.178. \ (overført:) gå seje drag (el. lign.) = gå langsomt [spor. i SVJy´S og SønJy´N] de ¡go¿è ¡sej· i dræj· = det går langsomt, det trækker i langdrag. $Ål. ¡de ¡gek ¡sæj· ¡dræj· = det gik (med) seje Drag, dvs. langsomt, uden Energi. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
7) om langstrakt, smal dannelse [vel opr. i tilslutning til Èdrage 1]
7.1) = smalt vandløb, sejlrende [spor. i Han og MØJy] drawe er en Indsnævring i Sejldybet i Fjorden (dvs. Limfjorden); et saadant findes mellem Øland og Nibe. Han. i ¡draw¶èt i¡mel· ¡al·ªrø å ¡bjærèªhær¶èt wa èt gåt å dryw· mæ ¡snø·rèn = i draget imellem Alrø og Bjerreherred var der godt at drive med snøren (dvs. fiskesnøren). $Hundslund.
7.2) = smal, lav landtange med vand på begge sider [vist kun i stednavne i de vestlige Limfjordsegne samt på Samsø og Als] han var Boend og boej et Stej ¨ / melld Nörborre By og Kejnæs Drej = han var bonde og boede et sted mellem Nordborg by og Kegnæs Drag. MartinNHansen.KK.13.
8) om sugende kraft [jf. Èdrage 9]
8.1) (plur.) = (under)dønninger [muligvis < norsk drag (= dønning); spor. i Thy] Med Undtagelse af de svære Drag var Søen smul. JBjerre.K.12. dæ ¡blÒw¶ nu ¡swæ·r ¡draw, ¡de æ jo ¡så¿ñ nu ¡swæ·r ¡åjèr¡dönèµèr = der blev nogle kraftige drag, det er jo sådan nogle kraftige underdønninger. HillerslevH.
8.2) = havstok; lyden af bølgernes fald i havstokken [jf. betydning 9] draw ¨ (anvendes) dels om havstokken, dels det, at søen falder i havstokken. Langt ind i landet kan man ¨ høre den hule lyd af søen, der falder i stranden; så kunne man sige: ¡de¿ æ ¡draw¶èt, ¡nò fur vi sy¡væst ¡ve¿j (= det er draget, nu får vi sydvestvind). *AEsp.Læsø. Draw¶et er Havskjællet, der hvor Bølgen løber op og atter drager sig tilbage igjen. *Vends (Røjkjær.Opt.).
| draddel | Ìdrage |
| Sidens top | |