dryste

Çdræ

Se også Çdræ (subst.), Èdræ (verb.)

Ìdræ

subst. _ med sideformerne dri, dræg. _ udtales som »Èdræ (bortset fra dette ords sideform på ´s). _ genus: (i betydning 1´2) stof´neutr.; (i betydning 3) stof´neutr. el. stof´plur. _ plur.: u.end. el. ´er (K 6.2), jf. betydning 3.

[< Èdræ]

 Næste betydning

1) = rugens blomstring (sj. om tilsvarende for andre kornsorter og græsser); især i forb. stå/være i dræ [spor. optegnet i hele Jyll (men sj. brugt iflg. $Torsted, og der er ingen ældre optegnelser fra NVJy)] (talemåde, om gode præster:) en møre dem lisse tit som Drei om æ Ettermeida = man møder dem lige så tit som dræ om eftermiddagen (dvs. næsten aldrig). SønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = rugens blomsterstøv [spor. i Vestjy´M og ´S samt Sønderjy] sulskjæn o let blest æ li’g væj’er faar æ row o kom aw mæ æ dræ = solskin og lidt blæst er lige vejr for rugen til at komme af med støvet. SVJy. æ dræ¿ drywèr øwèr æ a©èr = dræet driver over agrene. $Vroue. \ (tilsvarende for rajgræs:) *Aakj.FJ.167.

 Forrige betydning

3) = rugens udsprungne støvknapper [spor. i Vestjy´M og ´S samt Sønderjy] Ved den Tid Rugen skal til at sætte Kjærne, taber den en Slags Ham, der ser ud som Havrekjærner, dette kaldes ¨ Dræ. SVJy. sí hwor æ dræ¿ heµèr å deklèr = se hvor dræet, dvs. de udsprungne støvbærere, hænger og ¨ svinger frem og tilbage. $Vroue. Selve Støvraklerne kaldes "Dræ"; Dræ¶en æ fram· = dræerne er fremme. MØJy.

dryste	Çdræ
Sidens top