dræg·tov
drække| dræg·tov | drække |
Se også drik (subst.), Çdrikke (verb.)
subst. _ med sideformen drægt. _ dræk alm.; også *drætj, *dretj, *drejt, *drejtj Vends; spor. også *dræt _ genus: stof´neutr.
[< drække 1; spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy; syn.: drækkelse 1, drækning]
= kimplet i æg. \ (spec.:) dræk (er) den streng i et æg, som holder blommen på plads og anses for at være kokkens (dvs. hanens) bidrag. *$Læsø.
| dræg·tov | drække |
| Sidens top | |