driftig
drik·fældig| driftig | drik·fældig |
subst. _ drek alm. (også *dræk Vends, ØHanH); drøk (spor. også *dryk) spredt i Nordjy, MØJy, Hards´V, SVJy´NV, SØJy og ØSønJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. Samsø (F.).
[1539: Drøck Ålborg (JySaml.1Rk.II.150)]
1) = drikkelse [spor. afhjemlet] Naar Høsttiden var inde, sattes Tappen i Tønden, og saa blev Øllet (dvs. gammeløllet) drukket, og det var som Ole sae "en god Drøk". MØJy. Da Naboens Døtre en Gang kom hjem fra Gilde og havde fået mere Vin end godt var, blev de modtaget af Moderen med dette Udbrud: "Men Guj, I hår jo fåt Drøk" (= men gud, I har jo fået drik). Hards. \ (spec.) = medikament. Min Kone faaer Drik, om den kan hjelpe hende af med hendes Hævelse i Benene. I denne Mening bruges Ordet gjerne uden Artikel. *Ommers (OBork.1814). *HostrupD.II.1.95. "at tage Dryk ind" dvs. fordrive Fosteret. *Vends (Molb.84).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = en tår; oftest i tryktabsforb. som en drik ¡øl/¡vand etc. [spredt i Vends, Han, NVJy, Sall, Midt- og Sydjy] Måne syg å va·g søgt hæ te ¨ får ¨ å få i drøk o e = mange syge og svage søgte hertil (dvs. til en hellig kilde) for at få en tår af det (dvs. af vandet). Grønb.Opt.173. en Drøk Øl benyttedes gerne som Skænk ved korte Besøg. Thy. di skekèt gjæn èn drek öÏ ¨ u¿Û te fåÏkèn i hø¿stèns ti¿ = de sendte gerne en tår øl ud til folkene (i marken) i høstens tid. $Hundslund.
3) = drikfældighed, druk [spor. i Han, NVJy, MVJy´N, MØJy, SØJy og ØSønJy] få¿r han blÒw besky¬¶ fuèr, te han dø·Û a drek = far han blev beskyldt for, at han døde af druk. Thy. de æ te¶ å slå sæ te drøk øw¶èr = det er til at blive drikfældig af. Skyum.Mors.I.124.
| driftig | drik·fældig |
| Sidens top | |