Ìdrikke
Èdrikke´| Ìdrikke | Èdrikke´ |
Se også Ìdrikke (subst.), Èdrikke´ (sms.led)
verb. _ drek/dre§k/dre÷k/Ádre(÷)k (K 1.4) alm.; drÉ÷k Vends{; dræk Han, $Læsø, spor. som sideform i Vends´S. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; drekè (med overgang til acc.1) TonalOmr (K 1.4); også dre§è Sall (DF.XV.33); også (2.person sing.) drekèst Angel. _ præt.: »kort 1 (med noter), jf. også K 1.4. _ ptc.: »kort 2 (med noter); bemærk at egnen mellem Vejle og Kolding har stødløs form (i modstrid med K 1.4).
\ Ìspor. skrevet druk; Çspor. også drok; Èogså druk VisH (SønJy´S); ¢også dra§k AlsSH (DF.XVIII.20, 23); også drok, druk Fjolde; £også drokèÛ Mols, $Anholt; Àogså drokèn spor. i Him´V, Fjends og SØJy; Îogså drukèn VisH (SønJy´S), SSlesv; {vedr. e/æ i NJy se AEsp.Nordjysk.I.158.
1) = rigsm. (indtage væske). I ka wal aasse træng te en Bej Brø’ aa en Tor aa drek’ = I kan vel også trænge til en bid brød og en tår at drikke. NChristians.NPW.16. æ dre§kèr å dre§kèr å ¡li· ¡tø·stè ¡ær¶ æ = jeg drikker og drikker, og lige tørstig er jeg. $Torsted. _ (i afvisende svar:) do ka ¡blæ·s i ¡haw¶èÛ å så drek ¡wañ¶ ¡te = du kan blæse i havet og så drikke vand til. $Tved (jf. blæse 5.2). Vel du ett slu en Hæjt o drek Wand te? = vil du ikke sluge en hægte og drikke vand til. AarbHards.1930.148. \ (også:) om indtagelse af anden flydende substans el. lign. haj drak æ ee¶g der war war¶mt inno = han drak et æg, der var varmt endnu (dvs. et nylagt æg). *AEsp.VO. sælhunden drak sild. *Krist.Anholt.17. \ faste forb.: drikke ¡af = drikke færdig, drikke ud [spor. i Thy, Midtjy´N, SVJy og SønJy] væn do hæ e ¡kåp ¡awªdrokèn ¡fæ· do nåwè Áme·è ¡kafè = når du har drukket (det, der er i) koppen op, får du noget mere kaffe. $Felsted. _ drikke (noget) ¡i sig = drikke, få ned [spor. i Vends og SønJy´N] drÉk æ i dæ! = drik det i dig. Vends. _ drikke sig (noget) = få sig (noget) at drikke [spor. i Nørrejy] (de) draak sæ en Kaffepunch. ABeiter.B.28. _ få en gang at drikke se Ìgang 8. _ drikke skolen ¡op se skole x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = indtage stærke drikke. (han) ka drek¶ en Påt¶ Bræ·ndvin urn, en ka mær¶k de o ham = han kan drikke en »pot brændevin, uden at man kan mærke det på ham. HPHansen.JP.35. vi lå får mæ¶ å e·r å æµ· mæ· å dre¶k (= vi begyndte med at spise og endte med at drikke); kortfattet referat af vellykket gilde. $Vroue. huha, som han drikker og »dominerer. EBertels.H.32. di Auentovtere, di draak (= de folk fra Aventoft, de drak) jo som bare Skam. SønJy. han hojj liig drokken te den styww Kant = han havde lige drukket til den stive kant (dvs. rigeligt). Thomaskjær.NKK.25. Tesist bestelt han snaar et ant end drak = til sidst bestilte han næsten ikke andet end at drikke. FLindberg.MD.47. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) anten drekk, hæller aa æ Kroer = enten drikke eller (ud) af kroen. SVJy. A drækèr, å do betå¿lèr = jeg drikker, og du betaler. AarbVends.1929.283. ¡drek å ¡fa¬ ¡de ¡ka ¡o¬; mæn ¡drek å sto¶ ¡de ka kon ¡fo¶ = drikke og falde, det kan alle; men drikke og stå, det kan kun få. $Gosmer. Naa vi drekke aa e Flask, saa kinnes e it aa e Glaes = når vi drikker af flasken, så kendes (dvs. ses) det ikke på glasset. AarbThisted.1942.298. Do drekke ves mie faa Løst enn faa Tøst = du drikker vist mere for lyst end for tørst. Fjends. A drikker for jer oll (= alle) liesom de katolsk Prest (= præster). Krog.Tyrstrup.181. I ka entj ræ·n mæ dæj Da a drækèr å Daw¶i ætter (= I kan ikke regne med den dag, jeg drikker, og dagen efter; siges,) naar man vrøvler i Talen. AarbVends.1942.216. Hvær sin løst, så måj; håj drak, mæns di åjjer slåst = hver sin lyst, sagde manden; han drak, mens de andre sloges. Læsø (Folkeminder.1962.120). Drekk’ aa sands’ _ de hør Gu te; men drekk’ aa eet sands’ _ de hør Dæulen te = drikke og sanse, det hører gud til, men drikke og ikke sanse (dvs. drikke sanseløst), det hører djævlen til. Schade.47. _ (vedr. kraftigt drikkeri:) di drÉkèr, te luksèn di trelèr ¡å dæm = de drikker, så lusene triller af dem. $Børglum. dre§k så læµ· wi ka si¿ en flòw· epo æ wɧk = drikke, så længe vi kan se en flue på væggen. $Lødderup. (i vejrvarsel:) Naa Løgstør Stoddere aa Haanstee Kjællinge komme op aa drikke hinajn Skol te, fo vi snaa Ræn = når Løgstør stoddere og Hanstholm kællinger drikker hinanden skål til, får vi snart regn (sagt, når skyer fra modsatte retninger blæses hen mod hinanden). AarbThisted.1938.149 (tilsvarende om »gøl·bo). \ faste forb.: drikke bryllup/»jagilde/»trolovelse = holde bryllup (etc.) [spor. afhjemlet] (jeg har) ret en gammel guo (= god) Ven / iauten (= i aften) han just drikkæ Bryllup. And.GildeÌ.6. Det blev i Almindelighed anset for en stor Lykke for en Pige, at hun kom til at drikke Bryllup, og man saa med en vis Medynk paa den Mø, der maatte sidde hen. Ussing.Erritsø.80. (talemåde, med varianter:) De ser uèr, som Fanden hai dråkken brållop = det ser ud, som fanden havde drukket bryllup (dvs. ser meget rodet, uordentligt ud). SønJy´N. Kok.Ordspr.103. _ drikke ¡helt om ¡halvt se Ìhalv 1.1. _ drikke til ¡halvt se Ìhalv 1.5. _ drikke »lidkøb. _ drikke (værdier) op. han hår dro§kèn æ go¿r åp = han har drukket gården op. $Vroue. _ drikke til pægls se pægl x. _ drikke (nogen) ¡til. a) = drikke vedkommende fuld. di wil ha ¡høwweri drokken ¡te = de ville have hyrden drukket fuld. *AEsp.VO. _ b) (overført) = irritere, drille. sin do fÉk hestòriÉn om Batæl å dræk mÉ te mÉ = siden du fik historien om Bertel at drille mig med. *Grønb.Opt.55. _ drikke (én noget) ¡til/¡på = drikke lidkøb [spredt i MVJy og SVJy, spor. i MØJy´S og SØJy] No drikker A dæ en Par swotbrogede Stude o (= på), frisk og sund o fejlfri o rele (= redelige) te Brug. LHagelskjLaur.M.II.160. _ drikke som en »børstenbinder/»igle/»skælm/»svamp. _ drikke »tæt. _ drikke ¡under = drikke (nogen) under bordet, drikke vedkommende fuld. A blev aldrig "drukken under". *MØJy´S (Gejlager.NHF.61).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = være drikfældig, forfalden til drikkeri [spredt afhjemlet] hon ¡dråk, og der var ikke så få kvinder på Mandø, der drak i gl. dage. De skulde jo fiske og kom tit kolde hjem. $Mandø. (talemåde, med varianter:) Di sæjer nok han drekker, men di taa·ler eet om, han tøster (= de siger nok, han drikker, men taler ikke om, at han tørster) _ om en Drukkenbolt. Schade.152.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (om materiale) = opsuge, absorbere [spor. afhjemlet] de ¡ræ·nèr ¡itj ¡mi·r, eñ è ¡jow¶r ¡dre§kèr = det regner ikke mere, end jorden drikker. $Torsted. no blöw de Wand¶, æ Byk¶ et¶ høj drok¶ken, tæppe fræ = nu blev det vand, byggen (dvs. malten) ikke havde drukket, tappet fra. TKrist.BT.93.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (om månen) = være i aftagende [spredt i ØSønJy, spor. i Østjy´M og ´S] Ommers (OBork.1814). dæñ skaÏ veæ ¡fu¬ fö dæñ ¡drekè = den (dvs. månen) skal være fuld, før den drikker (med ordspil på betydning 2 og modsætningen Çfuld 2´3). Als. è ÁmekèÏsdawsÁmo·n dæñ ¡drekè Ái·t = mikkelsdagsmånen, den drikker ikke _ den bliver ved at være fuld, til den går væk! Als.
6) (om solen:) drikke vand = gå ned bag en sky (varsel om regn dagen efter). *HindstedH (Him). *GramH (SønJy).
| Ìdrikke | Èdrikke´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}