Èden
den·gang| Èden | den·gang |
pron. _ 1.sms.led: udtales som (tryksvagt) »Èden (i hhv. fk., neutr. og plur.). _ 2.sms.led: fk.: ´¡dæ alm. (mod ´V også ´¡dær); ´¡deæ SSlesv; også ´¡dæs (vist kun uden efterflg. subst.) VisH, KærH´S. _ neutr. ´¡der(t): ´¡dært alm.; også u.end. VisH, SSlesv. _ plur. ´¡der(e): ´¡dæ·(è), ´¡deæ, ´¡dæ·s (analogt med ovennævnte grundformer, muligvis også med tonal acc.2 i TonalOmr (K 1.9), og sandsynligvis med sideformen ´dæ i VisH og SSlesv, jf. den¡her).
[Sønderjy syd for rigsgrænsen, desuden $Bov, $Løgumkloster og $Emmerlev; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= dén (synlige, omtalte el. bekendte); næsten ensbetydende med »den¡her 1, og (analogt med dette ord) uden den udpegende el. fremhævende betydning, der ligger i forb. ¡den ¡der (jf. Çder 2). dæñ ¡dæs, ¡de ær èn ¡klo·ch ¡ka·rÏ = han der, det er en klog Mand. VisH. vi ska jo ha de dært ¡kaÏ i ¡tyrè, ¡æjsèn læfè de vos ¡væch = vi skal jo have den der Kalv i Tøjr, ellers løber den væk fra os. VisH. ò så ho vi Én gammel Kael mÉ ¨; ò den´der gaml Kael de va Én grov Træhring = og så havde vi en gammel karl med, og den der gamle karl, det var en rigtig spasmager. Hagerup.Angel.174.
| Èden | den·gang |
| Sidens top | |