Ìdaje
Èdaje| Ìdaje | Èdaje |
Se også Ìdaje (subst.), Èdaje (verb.)
verb. _ daj·/da÷j/daj (K 1.3) alm.; også daj¶ $NSamsø; spor. også *deje, (ældre) *deye _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.) også ´¶et Østjy.
[formentlig < Ìdaje]
1) = lede/støtte (evt. halvvejs bære) nogen (en syg el. svagelig person, et lille barn der skal lære at gå, etc.); man tager bagfra under vedkommendes arme og fører langsomt vedkommende fremad [Nordjy (± Læsø), Midtjy, spredt i Sydjy (±S); se kort; syn.: Ègange]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
at "daje" en Mand, dvs. der gaar et Menneske på hver Side af ham og holder ham oprejst og hjælper ham at gaa. Thy. han wa så sy©¶ ¨, te di mot daj· ham hjæm¶ = han var så syg, at de måtte daje ham hjem. $Erslev. (man måtte) halvt ¨ bære og halvt daje "madammen" (= jordemoderen) gennem sneen til sidst. JRolighed.SS.30. Aakj.VVF.122. hon jik å da·jæ Bònt (= hun gik og dajede barnet), dvs. holdt Barnet under Armene, mens hun øvede det i at gaa. Vends. hon dajè mæ dæn betè ¡hwæ ¡daw¶, å no ka èn ¡snå¿èt go ¡jæn· = hun dajer med den lille hver dag og nu kan den snart gå alene. $Hundslund. (remse:) dajè, dajè, lÉ·r å go¿, føst di stuèr å så di smo¿ (= lære at gå, først de store og så de små). VoerH. \ (også) = lede et dyr (langsomt) [spor. i Nordjy] daje ¨ dvs. trække stille med et sygt eller svagt Dyr for at venne (= vænne) det til Gangen. Lars.Ordb.34. Grisen blev forsigtigt dajje ¡hæn til slagtekarret med et reb om det ene forben. AEsp.VO.IV.344. gaae og daie med en Ko ved Veigrøften (for at lade den græsse). Ommers (Molb.). AarbMors.1926.101. \ (også) = bære, flytte, skubbe (uhåndterlige) ting [spor. i Hards] a ka nåk daj· mæ en = jeg kan nok skubbe med den (nemlig en stor, tung sæk). HPHansen.GD.III.139. Han stuu ålti så sær å dajjed mæet = han stod altid så sært og flyttede på det. HindH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = drive, daske, vralte etc.; især i forb. gå og daje (¡af) [spor. i Him, Fjends, MØJy´S og SØJy] saa fik de tow støst aa daj ow ve Sien ow wos, lissom di ku bæjst = så måtte de to største (af de små børn) vralte af sted ved siden af os, som de bedst kunne. Thomaskjær.H.46. Gik en og drev, kunde man spørge: Hwa gor du o ¨ daj¶er at¶er (= efter). HPHansen.GD.III.139. _ (spøgende:) (hun kunne ikke løfte noget mere, men) i Teggerpues ku hon wal daj aa Stæ med = en tiggerpose kunne hun vel drive af sted med. Vends (Thise.LS.II.51). \ (hertil:) dajeret, dajevorn = usikker, dinglende. *GjernH (MØJy).
3) = småtumle, lege (med et lille barn, fx ved at vugge/vippe det) [< betydning 1; spredt i Hards, spor. i ældre kilder fra Vends] når man sidder med et Barn på Skødet og hæver Knæene op og ned, sidder man og dajer med det. HammerumH. daje ¨ dvs. lege, smaatumle med et Barn, f.eks. »hviste et Barn fra Arm til Arm. BøllingH. $Vejrum. \ (også) = omgås (for) kærligt, om kærestefolk mv. [spor. i Hards og Sydjy; syn.: dagie] en ung Mand kan ¨ gaa og daje med en ung Pige. Hards. "sidde aa deje med" er paa Grænsen af, hvad der anses for sømmeligt. SVJy. de (dvs. et par gårdmænd) gaar jo og dajer med hinanden ret rele (= »redelig) som et Par Kærestefolk. KSkytte.PS.89. \ (hertil vel også) = klappe (lille barn) blidt, kærtegnende. *$Agerskov.
| Ìdaje | Èdaje |
| Sidens top | |