deje
dejksle| deje | dejksle |
adj. _ med sideformen dejeret. _ (´et K 6.1:) dejè/dæjè (med samme vokal som i »dej) alm.; de÷jèrè $Børglum; dÉjèÛ $Lild; dæjèÛ $Tved; de·è $Hostrup.
1) = dejagtig, klæbrig (spec. om brød, der ved underskorpen har et dejagtigt, klægt lag, jf. hvæde·sten) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = med dej på; kun i forb. dejede hænder [spor. afhjemlet]
3) (om kværn:) Når der kommer fugtigt Korn i ¨ så blywè·n (= bliver den, dvs. kværnen) ¡dæjè. Det kan være så slemt, at man må have Stenen af og have den »bildet påny. *MØJy.
| deje | dejksle |
| Sidens top | |