dalleÇdaller

Se også Ìdal (subst.), Çdaller (subst.), Èdaller (subst.), ¢daller (subst.), £daller (adv.)

Ìdaller

subst. _ (¬/l K 4.6; ´er K 6.2:) da¬¶èr _ genus: fk. el. stof´neutr.

 Næste betydning

1) = kraftigt slag [< Ìdalre 1; spredt i MVJy (±S, ±SØ), spor. i NVJy samt i ældre kilder fra Him´V, SVJy´N og MØJy´S] Daller = Slag, Slaaen, Banken. Him (Becher.ca.1815). gi dæn spæ©èr æn da¬¶èr te = giv det spiger et ordentligt slag til. $Vroue. \ faste forb.: give ¡daller på = prygle. *MØJy (HBrøchner.ca.1810). *SVJy. _ lægge ¡daller til. a) = lange et kraftigt slag [Hards, Thy´S, Sall, Fjends´N; se kort]

Tæt afhjemlet

Lars lå Dald’er te hind, huggede hende ind i Synet, saa Blodet flød. HPHansen.KF.II.257. Aakj.ET.34. _ b) = tage ordentlig fat på, lægge kræfter i (et arbejde) [syn.: Çdalre 2] *$Vroue. *Skyum.Mors.II.247.

 Forrige betydning

2) = drøn; larm [vel < betydning 1; spor. i MVJy] de wa èn få·lè da¬¶èr = det var et farligt skrald ¨ f.eks. (om) tordenskrald. $Vroue. \ lægge ¡daller til. a) = affyre skud mod [spor. i Midtjy] A smier jo æ Bøs te æ Kjew o legger Daller te Maaten = jeg smider jo bøssen til kinden og skyder på Morten (dvs. ræven). ThNiels.FH.22. HPHansen.JP.13. AarbSkive.1918.170. _ b) (med overgang til £daller:) le© da¬¶èr te¶ èr (= lægge daller til det), dvs. slå smæld med pisken (og køre rask). *Skautrup.H.II.44. *Skyum.Mors.II.247.

dalleÇdaller
Sidens top