dalk·ryggetÌdaller

Se også Çdal (interj.), dallie (verb.)

dalle

subst. _ dal·/da÷l/dal (K 1.3) (dog med dal som sideform videre omkring). _ genus: fk. alm.; fem. Vends. _ plur.: ´er (6.2).

[af uvis opr.; Østjy´N og ´M (± Vends´N, Læsø og Anholt), spor. på Als, Sundeved og i Angel; se kort]

Tæt afhjemlet

= kælenavn til gås. Börnene kalder ænderne wakker, og gæssene dalder. Ommers (Sgr.12.156). dæçj¶ betè dal! = den bitte dalle. Vends (F.).

dalk·ryggetÌdaller
Sidens top