ÌdallerÈdaller

Se også Ìdaller (subst.), Èdaller (subst.), ¢daller (subst.), £daller (adv.)

Çdaller

subst.

[< Çdalre 2]

_ kun i flg. forb. (med gammel kasusendelse): tage/komme til dallers = komme af sted; stikke i løb, tage flugten. *MØJy´S (HBrøchner.ca.1810). *Horsens (NVDorph.1833).

ÌdallerÈdaller
Sidens top