daks
Çdal| daks | Çdal |
Se også Çdal (interj.), dale (verb.), dallie (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), $Voldby, SSamsø; fem. (el. fk.?) sideform i NØVends; neutr. Him´V, Ommers, MØJy (K 7.3), Djurs, Rømø, $Fjolde. _ afvigende bf.: dal¶è/da϶èt etc. (K 4.8, K 6.1) alm. i hovedparten af Østjy´M; også da϶t $Houlbjerg; også då¿Ït Ommers´V; dål¶ NØVends (K 7.2, ± Læsø). _ plur.: (l/Ï K 4.8:) dò·l/då·Ï Nord- og Vestjy (svarende til sing. dò¿l/då¿Ï); daÏ·/daÏ (K 1.3) MØJy (vsa. da϶èr), Samsø, SØJy, $Mandø, Sild; da·l $Voldby, Fanø (F.; vsa. dal¶èr), $Vodder; daÏ Rømø (vsa. daÏè), $Fjolde. _ afvigende bf. plur.: også (ældre) då÷l Vends´V.
\ Ìfra MØJy, Djurs, SønJy og spor. i øvrige Nørrejy er optegnet yngre da¿l/da¿Ï (med plur. da·l etc.); Çogså én ældre optegnelse *dall fra Hards´S i betydning 2.
1) = rigsm. [alm. i Nord- og Østjy, spredt i Vest- og Sønderjy (overalt mest brugt i natur´, mark´, gård´ og personnavne, eller i litt. sammenhæng, vel støttet af rigsmål); syn.: lavning, sloge x, slunde x] (udskiftningsprotokol 1802:) Norden Dallet (= nord for "Dalen"). AarbAarh.1936.137.
2) = mindre hulning (i terræn el. anden overflade) [spor. afhjemlet; forældet; syn.: dalk, dilk 2, dilken 2] Dall ¨ om enhver Fordybning, om den end ikke er i Jorden. NSamsø. Dall ¨ f.eks. om fordybning i muskulatur efter læsion. Hards´S. dal kaldes et skår, man hugger i lebladet f.eks. på en sten. Vestjy (F.). I klitten syd derfor (findes en) såkaldt "dall", en lille køkkenhave, hvor klittens tilføgne sand er gravet bort. Rømø (KUldall.F.no.41). Bjerr.FjO.
| daks | Çdal |
| Sidens top | |
}){kind=link}