Ìdal
dal¡døs| Ìdal | dal¡døs |
Se også Ìdal (subst.)
interj. _ med sideformerne dalle, dal(le)´dal(le), dallen´dallen, kom´dal(le). _ udtales i alm. som (gentaget) »dalle (el. tilsvarende uden længde); også dalèn´dalèn, kom´dalèn Vends; også *kom´dal, *kodal, *kudal Him, Han.
[< dalle; Østjy´N og ´M (± Vends´N, Læsø og Anholt), spor. på Als, Sundeved og i Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= lokkeråb til gæs. Dal! Dal! ¨ Navne, hvormed Fruentimmerne kalde paa Gæssene. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Naar gæssene ved aftenstid skulle ind, gik hun ud og kaldte på dem ¨: "Kom dalle, kom dalle, duk duk duk!" Han (AarbThisted.1959.94). dal, dal, kom dalèn (= dallerne). Vends (F.).
| Ìdal | dal¡døs |
| Sidens top | |