daller·bær
dallik| daller·bær | dallik |
Se også Ìdalre (verb.), Çdalre (verb.)
verb. _ med sideformen dalle. _ (l/Ï K 4.8:) daÏi alm.; daÏ· $Tved; *dald NørvangH; *dalle Sønderjy (Outzen.). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; u.end. $Voldby; (præs.:) *daller VHards.
1) = lege, pjanke [< nedertysk dalen (= lege larmende, tumle); jf. engelsk dally (= pjanke)] dalle ¨ = drive Spøg, fjase, være overgiven. *Sønderjy (Outzen.) Da han kommer ind, sidder Ole med en Tøs paa Knæet og hvipper og daller og har hans Løjer med. *VHards (Krist.JyF.VII.284). han dali mæ ban¶t = gaar og leger med barnet, egl. svinge et barn til siden, som man gør, naar man vil lære det at gaa. *$Voldby.
2) = hjælpe, lede (nogen) af sted (et barn; en syg, alderdomssvækket el. beruset person) [vel < betydning 1, jf. sidste citat der; vel betydningspåvirket af Çdaje 1; spor. i Østjy´M] om småbørns gangøvelser: "do ka’ da godt go’ å dald ledt mæ ham (= gå og holde lidt ved ham). NørvangH (SØJy). ligh mæ jet tremled han unne Bowred. Saa maat Jens ha jen ow hans Kaahl te aa dalli ham hjem = lige med ét trimlede han under bordet (af druk); så måtte Jens have en af hans karle til at hjælpe ham hjem. JKattrup.JJS.75.
| daller·bær | dallik |
| Sidens top | |