Çdøne

dønning

Se også dødning (subst.)

døning

subst. _ dø·neµ _ genus: fk.

[< dø; spor. i Hards og SVJy]

= dødsøjeblik. da Fa¶r (dvs. præsten) begyndte med at messe, ¨ saa lød det for mig akkurat, ligesom da den (dvs. en vædder) tog paa i æ Dødning (dvs. brægede, da den døde). Hards (Krist.FK.83). de wa li· i æ dø·niµ = det var lige i dødsøjeblikket. HammerumH (HPHansen.Opt.).

Çdøne	dønning
Sidens top