død·køddødninge´

dødning

subst. _ dønèµ NJy (også dönèµ HvetboH), $Lild, SVJy; dør·nèµ, dø·(r)nèµ $Vroue; de·dni $NSamsø; døÛnèµ, döjnèµ MØJy (dog dønèµ, djønèµ VoerH). _ som 1.sms.led: se dødninge´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også fk. Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = død person; lig [spor. i Nørrejy; syn.: døde¶mand 1] a sow ham i jawes, no æ han æn døneng = jeg så ham i aftes, nu er han død. SVJy. hun wa så ble¿© såm en dø·(r)nèµ = hun var så bleg som et lig. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (spec.) = ilanddrevet lig, strandvasker [Vends´N og ´V, spredt i Han og på Læsø, desuden $Lild og $NSamsø; se kort; syn.: døde·mand 2]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

dønningeren begrawwe di åltjstee¶ns nooren få tjærken = strandvaskerne begravede man altid nord for kirken. AEsp.VO. (man siger, at) dæñ¶, dæ hå fojèn æn dønèµ èpo strå¿ñ, dæñ¶ for ò¬èr row¶ fòÛ¶æñ dø·, eñèn dær æ sör¶èÛ for å fo èn i jow¶èr = den, der har fundet et ilanddrevet lig på stranden, får aldrig ro for den døde, inden der er sørget for at få den i jorden (dvs. begravet). Kvolsgaard.F.24.

 Forrige betydning

3) = genganger, spøgelse [syn.: døde·mand 3] *Læsø.

død·køddødninge´
Sidens top