Ìdøne

døning

Se også Ìdøne (verb.)

Çdøne

verb. _ dø·n _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: døent Him.

[muligvis < Ìdøne; spredt i Him´V (hyppigst i ´NV), desuden TørrildH (SØJy; F.)]

= vente, tøve; især i forb. stå og døne. ve do dø·n sålæµ· = vil du vente så længe. TørrildH (F.). Hun blev ved med at stå og døne _ det var naar en ikke vilde gaa enten til sit Arbejde eller gaa hjem, men stod og ventede efter, at der skulde blive serveret en eller anden Ting og ogsaa naar den havde et Ærinde, som den var ked af at forrette. Him´SV. \ (også) = falde i staver; være dorsk [spor. i Him] Hwa gor do å døner æ¶ter = hvad går du og døner efter. Him´NV.

Ìdøne	døning
Sidens top