dække·kone

dækkelse

Se også dakkel (subst.)

dækkel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) dækèÏ _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk deckel, jf. Dialektstudier.V.281]

 Næste betydning

1) = låg (på gryde, pibe, kuffert etc.); dæksel (over brønd etc.) [Sønderjy (± Rømø og Angel, men inkl. tilgrænsende dele af SØJy); se kort; syn.: Ìdække 1]

Tæt afhjemlet

E ¡Dækèl o min ¡Mæ·èskoms¡pi·f ¨ = Låget på min Merskumspibe. HostrupD.II.1.100. (talemåde:) Enhvæ Pot finne sin Dækkel = enhver potte finder sit låg (dvs. alle kan finde en kæreste). Løjt.1985.77. \ (spec.) = den lille midterste komfurring [syn.: dæmper 2] *SØJy. \ (også:) om del af »brændevinstøj. *SVJy (RibeAmt.1923´26.300; skifte 1750).

 Forrige betydning

2) (overført) = hat; også overført i forb. (få) en/nogen på æ dækkel (= få en lussing; få klø) [spredt i samme område som betydning 1] ska do ha jæn¶ o è ¡dækèÏ? = skal du have en på kassen? TønderH.

dække·kone	dækkelse
Sidens top