subst.
[< Çdække 1; forældet; syn.: dække·pige]
= kone, som fører opsyn med dækketøj, service mv. lånt til bryllup. *Ussing.Als.144. *Sønderborg (KreisSonderburg.1914.108).
Çdække
dækkelÇdækkedækkelÇdækkedækkel