subst. _ dæ§kèls GørdingH (SVJy); dækèÏs VoerH (MØJy), GramH (SønJy); ÁdækèÏs Als.
[< Çdække 1; spor. afhjemlet; syn.: Ìdække 1]
= låg, dæksel (over brønd etc.).
dækkel
dækkendækkeldækkendækkeldækken