¢bruse

bruse·ben

Se også Ìbruse (subst.), Çbruse (subst.), Èbruse (verb.), ¢bruse (verb.)

£bruse

verb.

[< Ìbrus]

Man kunde ogsaa bruse, d.v.s. spille "Bruus" (= næsthøjeste kort) ud. *Frifelt&Kragelund.MM.85.

¢bruse	bruse·ben
Sidens top