Ìbruse

Èbruse

Se også Ìbruse (subst.), Èbruse (verb.), ¢bruse (verb.), £bruse (verb.)

Çbruse

subst. _ med sideformen bruser. _ bru·s alm.; også bru·sèr/bru·sè (K 6.2) spor. i Hards og SønJy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2), sideformen dog ´e (K 6.4).

[< Èbruse 1; Hards´NV, MØJy´S, SØJy´N (± Bjerre), SVJy´SV og VSønJy´N (dog ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne), spor. i øvrige Midtjy (± Ommers og Djurs) og i øvrige Sydjy; se kort; syn.: Çbrue 2, brum·basse 3, snurre x]

Tæt afhjemlet

= legetøj, som kan frembringe en susende og brummende lyd. En rund Papskive takkes i Kanten, to Snore trækkes igennem, og man holder en Snor i hver Haand, svinger bru·sèn rundt, slapper og strammer Snorene, og bru·sèn snurrer og bruser. $Hundslund. en "Bruser" ¨ vi brugte ofte en Knap, og skulde det være rigtig godt _ for at svare til Brusenavnet _, lavede vi en af et Stykke Blik eller _ om det kunde opdrives _ da af et Stykke blank Messingplade lidt større end en Tokrone. Hards.

Ìbruse	Èbruse
Sidens top