Çbruse
¢bruse| Çbruse | ¢bruse |
Se også Ìbruse (subst.), Çbruse (subst.), ¢bruse (verb.), £bruse (verb.)
verb. _ med sideformen pruse. _ bru·s alm.; bruw·s Vends, Læsø; Ábru·s TonalOmr (K 1.9); (i betydning 2´3:) pru·s/Ápru·s (K 1.9) $Fjolde, sideform $Bov og på Sundeved. _ _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er spredt i Østjy´M; også brúsèr (K 2.1) BørglumH (Vends); bru¿s $Voldby, $Tved, $Gosmer; brus Sønderjy (spor. også prus), SVJy, SØJy´S. _ præt. og ptc.: ´t alm. (i ptc. med tilkomst af stød i Østjy´M og ´S samt i SVJy og VSønJy, med tab af acc.2 i TonalOmr (K 1.9)).
[formen med p´ skyldes formentlig påvirkning fra nedertysk pruuschen, pruussen (= pruste, hvæse, nyse mv.)]
1) = suse, brøle (om blæst, hav etc.). _ (spec., om legetøjet Çbruse:) Vi brugte en større Knap (sat på et par snore) og kunne faa den til at bruse. SønJy. \ (også) = syde, sprutte (om ild). Naar Ilden bruser i en Brand i Kakkelovnen ¨ siges der, at der vil komme en Skændegæst i Huset. *Ussing.Erritsø.178.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = puste, pruste [formentlig ved betydningslån fra nedertysk pruus(ch)en, jf. ovf.; spor. i SVJy og Sønderjy] æ Áhæ·st di ¡prus = hestene pruster (fx når de bliver bange). $Bov. aa pruus i e Vælling = sidde og pruste i Fadet. $Felsted. \ (overført) = skælde ud. Æ Forvalter bandet o brust slem. JCChrist.K.II.20. ¡veñ¶èr de ¡blæ·st, ¡så·j di di ve¬ kom ¡te¿ å ¡bru·s a vorªañèr = naar det blæste (paa Bryllupsdagen), sagde de, at de (dvs. brudeparret) vilde komme til at bruse (= bruge haarde Ord) ad hinanden. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skumme; hæve sig (ved gæring, kogning, piskning etc.) [spredt afhjemlet (dog kun spor. i Nordjy)] je ¡gaÏèr è Ábru·st, je ¡bæ·è blöw è ¡öÏ = jo værre det bruste (i bryggekarret), jo bedre blev Øllet. $Bov (jf. den udbredte skæmtevise citeret i JMads.Hanved.97). æ flø·r brus i æ kjæn· (= fløden bruser i kærnen), naar det ¨ er for koldt, det bruser da oven ud af Kernen. $Agerskov. dæñ prus, (siger man) om Grøden, når den koger, og Luftblærerne, der kommer op til Overfladen, brister. $Fjolde. Men tøsen kendte nok til at lave kaffe ¨ Først da det (dvs. vandet med bønner i) havde bruset op tre gange, var det godt, og kedlen blev løftet (af ilden). AEsp.Læsø.I.67. e Dej løjtes (= hæver), men sker det stærkt, siger man: de prus fejt (= voldsomt, ordentlig) op. Sundeved. _ (overført:) En Mand pruser op i e Hoih (= i hovedet) a Drik. Sundeved. Man siger om en Bisværm, at den "bruser op", naar den forlader den Gren, hvor den sad. Him. wòr lÉÉrer war li¶ te å brus ¡òp får i·n teng¶ = vor lærer var led (dvs. slem) til at bruse op for ingenting. AEsp.VO.
4) = fylde; stritte ud [spredt afhjemlet] a ka e§t fo å¬t mi hø¿ eñ¶ eño, sælæµ· de bru¿s sæ gal¶, de må føst le© o søñk let sam¶èl = jeg kan ikke få alt mit hø ind endnu, så længe det bruser så galt, det må først ligge og synke lidt sammen. SØJy´S. Töw¶æ brugser omkreng her = tøjet strutter omkring hende. Vends. _ (talemåder, med varianter:) E Ræv ær eet saa stoer, som e Haa·l bruser te = ræven er ikke så stor, som halen giver det udseende af. Schade.127. "De er it, som de bruse te", så han drengen om pandkageren = de er ikke (så store), som de hæver til, sagde drengen om pandekagerne. Ommers. \ (også) = puste sig op, bryste sig [spor. i SVJy og SønJy] man siger om en kalkunsk Hane: den prus mæ e Fee (= den bruser med fjerene). Sundeved. når Hønerne ligger på Æg, så ¡brus di å ¡æ så Án欷 = så bruser de og er så nælde (dvs. hidsige, ondskabsfulde). $Øsby. \ (hertil vel, om so) = have opsvulmede kønsdele [jf. nedertysk brusen, bruuschen] Vor Soe er Vraj (= vor so er brunstig); hun bruser saa. *Varde (Tøxen.1698).
| Çbruse | ¢bruse |
| Sidens top | |