Èbruse

£bruse

Se også Ìbruse (subst.), Çbruse (subst.), Èbruse (verb.), £bruse (verb.)

¢bruse

verb.

[< £brus]

= kommandere de bageste til at løbe frem (i legen "to mand frem for en enke"). Mathildes Søster Johanne udvalgte sig selv til "Brushøne". _ Brus¨s! Johanne løb godt og fik snart fat i En; den næste tog Karl fra Mathilde; men saa fangede hun ¨ Kommis With ¨ og de To var sammen, til Mathildes Søster igen "bruste". *AlbDam.TS.93.

Èbruse	£bruse
Sidens top