¢brakbrak·grob

Se også Ìbrak (subst.), Çbrak (subst.), Èbrak (subst.), ¢brak (subst.)

£brak

adj., adv. _ brak alm.; *brach AlsNH. _ som 1.sms.led: samme udtale som »brakke.

[jf. Ìbrak]

_ kun i flg. forb.: ligge brak = henligge uden afgrøde [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] før kunstgødningen, da skulle ¡ma÷rkèn le© ¡brak a ¡o¿r (= marken ligge brak et år, dvs. ud af de 7 år i vekseldriften). Vends. (spøgende:) a lø brak he·Ïè søn·dèn, de wa ¡rø©¶èn, dæ wa ¡ga϶ = jeg lå brak hele søndagen; det var ryggen, det gjorde ondt i. $Hundslund. _ lægge brak = gøre til brakjord; brakke [spor. i Østjy]

¢brakbrak·grob
Sidens top