Çbrak

¢brak

Se også Ìbrak (subst.), Çbrak (subst.), ¢brak (subst.), £brak (adj., adv.)

Èbrak

subst. _ med sideformerne brakke, ba¡rak(ke). _ brak alm. (vsa. yngre ba¡rak); bra÷k Vends´N (K 1.4); bra§k spor. på Mors, i Sall og Fjends; baÁrak $Felsted. _ genus: fem./fk. (K 7.2) (i betydning 2 dog stof´neutr.). _ plur.: ´er (K 6.2).

[egl. samme ord som rigsmål barak, jf. ODS. I.Brakke]

 Næste betydning

1) = dårligt hus, faldefærdig gård [spredt afhjemlet] Der ska¶ javn hænges i her ved gammel Ka¶ Bakk¶ hwis a ett som en Toj ¨ vil stent¶ rejn fræ æ Brakk¶ (= der skal hænges jævnt, dvs. godt i her ved gamle Karen Bakke, hvis jeg ikke som en »toje, dvs. tøjte vil »stinte rent fra brakken) ¨ = aldeles gaa fra Gaard og Grund. Aakj.SE.79ff. \ (også) = gård med dårligt jordtilliggende [spor. i Vends] HCLyngbye.FQ.567. Lars.Ordb.24.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = dårligt byggeri [spor. i Vends, Him og MØJy] (i sognet) bløw der bøge tre Hospitålshuwws ¨ De war dæ elendiste Brak i hile By’j = blev der bygget tre hospitalshuse (dvs. fattig´); det var det elendigste byggeri i hele byen. Vendsysselg.1995.24. Den halve Port brasede ned i den øvrige Elendighed (af murbrokker mv.) med et stort Brag. "Det usle Brak!" (sagde han og) sparkede arrigt ind i Dyngen. Gejlager.H.8.

 Forrige betydning

3) = læsted (bygget som stråtækt tag uden mure under) [spor. på Mols; syn.: spænd·hus] brak (el.) swensk lå· (»svensk Lade) kaldes et Hus, som kun bestaar af Spær, Lægter, Tag og Indgang og alm. bruges som Opbevaringssted for Sæd, Avlsredskaber og lign. TvedSg (Mols).

Çbrak	¢brak
Sidens top