Ìbrak

Èbrak

Se også Ìbrak (subst.), Èbrak (subst.), ¢brak (subst.), £brak (adj., adv.)

Çbrak

subst. _ brak VisH (SønJy´S); *brach Fjolde.

[< nedertysk brack (= skavank, mangel); spor. i Sønderjy´S]

= mangel; forlegenhed. _ kun i flg. faste forb.: være i brak(ken) / have brak = mangle, være i nød (for noget). CMuleÌ.1856. Hvern du est i e Brak, så kom kun til meg = når du er i forlegenhed, så kom kun til mig. Kok.Ordspr.167.

Ìbrak	Èbrak
Sidens top