brag

Çbrage

Se også brag (subst.), Çbrage (verb.), Èbrage (verb.)

Ìbrage

subst. _ brå·© Hards, SVJy; brå·k $Fjolde; bra·k, bra·ch Angel. _ plur.: ´èr $Fjolde.

 Næste betydning

1) = redskab til at brække hør´ og hampestængler (som led i behandlingen af hør hhv. hamp); også (tydeliggørende) kaldt hør·brage [spor. i MVJy, Sydjy og Sønderjy; syn.: Ìbrøde] Hørbraag. Saksen bestod af 3´4 Brædder ¨ 20´24 tommer (= 50´60 cm) lange, anbragt ved siden af hinanden, ca. 1 Tomme (= 2´3 cm) imellem. Øverste Kant var skaaret i Sik´Sak, I venstre Side er hængslet 2´3 Brædder af samme Dimensioner, Underkanten skaaret i Sik´Sak. Naar Saksen lukkes i, gaar de øverste (brædder) ned mellem de underste ¨ Med venstre Haand tages en Tot Hør, som lægges paa tværs i Saksen og brydes med højre Arm. MVJy.

 Forrige betydning

2) = nøddeknækker [jf. Èbrage 2; forældet] *Ribe´egnen (TerpagerÇ.ca.1700). \ (hertil vel:) pinden (i leg om nødder) kaldtes, såvidt mindes, en brager. *Ribe (F.I.111, i artiklen brages).

brag	Çbrage
Sidens top