Çbrætting
Çbrød| Çbrætting | Çbrød |
Se også Çbrød (adj.), Èbrød´ (sms.led), Ìbrod (subst.), Çbrod (subst.), Çbrud (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ som 1.sms.led: se Èbrød´. _ genus: (i betydning 1´2) stof´neutr.; (i betydning 4) neutr./fk. (K 7.1) (dog også fk. i en del af Sønderjy´M, inden for linjen A på kortet); ellers uoplyst, bortset fra nogle få eks. på fk. i betydning 5. _ afvigende bf.: brø¿t $Læsø, $Todbjerg; brøÛ¶è $Haverslev; bre¿dè $NSamsø. _ plur. (i betydning 4): ´er (K 6.2) alm.; brø¿rè spor. i MØJy; u.end. $Anholt, SVJy, Sønderjy, sideform i dele af MØJy.
\ Ìdog brøj¶ ældre form på Mors´N; Çvsa. brø¿ DronninglundH; også brøj¶ på Læsø; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.31; Èogså brø¿r spor. i kystegnene mellem Ringkøbing og Nissum fjorde; ¢dog ældre brö Sundeved (iflg. Langf.Sundew.).
1) om fødemidlet.
1.1) i alm.; om brød og brødbagning i ældre tid se HPHansen.BB., OHøjrup.L.120ff.; syd for linjen B´B på kort (se ovf.) opr. kun om dagligbrød af usigtet mel (rug, evt. iblandet byg), i modsætning til »fin·brød, »Ìbaj, »kage etc., jf. Ord&Sag.1989.44ff. Konen signer (før bagningen) Brødet med Korstegn, som hun igen signer det, første Gang hun skærer af det. Frifelt&Kragelund.DV.25. Man skal vise ærbødighed mod brødet: Barnet skal kysse det, før det spiser. Den voksne skal blotte hovedet. Skødesløshed eller uærbødighed imod det taales ikke. Frifelt.SG.21. dærsèm dær fa¬t èn støk brø¿ po æ gu¶èl (= på gulvet), så ku æ kuèn (= husmoderen) ta de åp å kys de støk å sæj gu tak fuè (= kysse det og sige gud tak for det). $Ræhr. Et gammelt Ægtepar ¨ tog (ved »nytårsny) et Brød og en Brødkniv og stillede sig ud i Døren. Konen satte Brødet mod Brystet, lod som om hun vilde skære af det, og i den Stilling stod de og saa op mod Maanen. En Bøn om daglig Brød. AarbAarh.1934.21. Til børnene hed det: Spis ¨ dygtigt brød til, så I kan blive store. Eller: Sidder du og spiser jenner (= ene) kjød, vil du se, du spiser brød til. AarbHards.1952.108. å brø¿ dæ blöw löwènt fræ æ m嬧tir blöw låj ni¶èr te næst g嵶 i¡jæn = og brød, der blev levnet fra måltidet, blev lagt ned (i brødskuffen) til næste gang igen. $Tvis. En ka it hej de kjære Brø faa godt (= man kan ikke pynte det kære brød for godt), siger den, der vil forsvare, at han bruger meget Paalæg paa sit Smørrebrød eller smører det med et tykt lag Smør (jf. Èhæde 1). MØJy. _ (overtro:) Her i Egnen fik Køerne altid "løj Vand" (= lunkent vand) _ ofte med Øl, Brød og Brændevin i _ efter Kælvningen, og mange Steder jagede man en Glød ned i Vandet. HPHansen.GD.I.34. Om Aftenen ¨ gav han Lænkehunden et Stykke tørt Brød ¨ Naar den fik det, kunde Skarnsfolk ikke binde dens Mund om Natten. ØH.1951.143. Mange troede endnu i min Barndomstid, at visse Folk "kund’ gø undt" eller "gø Konst’" med varmt Brød ¨ (fx) hindre at Folk kunde kærne Smør. Sundeved. (at putte brød, salt og svovl i mælken:) AEsp.GG.48. (at sværge på salt og brød:) JySaml.1Rk.IX.104. _ (talemåder:) (med ordspil på Èbryde 3:) "A brøder mæ it om brød, brøder do?" "Nej, a vil hæjer (= hellere) ha et styk kage." Ommers. De wa en ree Sag å væ Kål, nær en sku it skjæ Brø = det var en nem sag at være karl, hvis man ikke skulle skære brød. MØJy. \ (overført) = soliditet, kvalitet. Nu·ren fu·r ¨ er æ brøj, sønden fu·r det er æ skrå·bkå·g = nordfor (Limfjorden) er brødet, sydfor er det (dvs. er folk) »skrabekage. *Mors.
1.2) i faste forb.
1.2.1) med adj. _ belagt brød se be¡lægge 1. _ blødt brød se Çblød 1. _ ene brød = bart brød (uden pålæg, evt. også uden smør) [spredt i Nord- og Østjy] do ska da ¡et ¡så¿n seÛ å ¡spi·s de ¡jænè bre¿ = du skal da ikke sådan sidde (af høflighed) og spise det bare brød. $Tved. Kvolsgaard.F.54. _ fint brød se fin·brød. _ groft brød se grov·brød. _ hårdt brød = beskøjter. haardt Brød (Kiks eller Skonrokker, d.e. ca. 1 Tomme tykke tørrede Skiver af Rug eller Sigtebrød). *NMKrom.Fanø.III.214. _ skåren brød = smørrebrød. *Fanø (Bygd.1991.2.30). _ svensk brød = knækbrød. *AEsp.Læsø.
1.2.2) med genitiv. _ vorherres/herrens brød = navn på forskellige honningfyldte blomster som fåreleger og hvidkløver; jf. JLange.ODP.I.123, JLange.ODP.II.724 [spor. afhjemlet]
1.2.3) med andet subst. _ fedt og brød se fedte·brød. _ mælk og brød se mælke·brød. _ ost og brød. a) se oste·brød. _ b) = navn på dans. Wost og brei var en gruelig springdans. *Krist.Anholt.104. _ salt og brød (navn på leg) se salt x. _ smør og brød se smørre·brød.
1.2.4) med verb. (kun medtaget her, når forb. har overført betydning; ellers se under verbet). _ have rent brød i posen = ikke have noget at skjule, have ren samvittighed [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: mel x] _ holde brødet på fjælen = holde sulten fra døren, klare sig. *$Hundslund. _ (være) ikke ene ost/mælk og brød = skrap, uomgængelig (om kvinde). *Thy. *Hards (Røjkjær.Opt.). _ komme/kere sig som om muggen/mulet brød i varme (el. lign.) = genvinde sit helbred (ligesom muggent brød kan reddes, når det »bages ¡om i ovnen) [spredt i Nordjy og Midtjy´N] _ smuldre brød = mumle. *Ommers. _ spise brød til = give sig tid, tage det med ro [spor. i Østjy´N] (alm. brugt i imp.:) Til en utålmodig person kunne vi sige: "ja¡ja, spis ¡no (= nu) ¡brø¿ ¡te! $Haverslev. _ sætte brød i æ ovn = navn på leg [spor. i Vestjy´M og ´S] RibeAmt.1985.370f. (med ill.). _ (få) tæsk/prygl/hug som tørt brød (el. lign.) = klø i massevis (ligesom man havde mest af gammelt brød) [spor. i Nørrejy] _ æde brød af ovnen = trække veksler på fremtiden. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mad, føde til livets ophold; udkomme [spor. afhjemlet] han fo¿r hans brø¿ såm u¬·hañ·lèr = han ernærer sig som uldhandler. $Vroue. go om brø¿è få hwa¿ maçjs dö¿r = gå om brødet for hvermands dør, dvs. tigge. $Hellum. _ (i adskillige talemåder, med varianter:) låµ· styµ¶ de gi brø¿ = lange sting, så bliver man (som skrædder) hurtig færdig og tjener meget. Bjerre. Krommer ær åsse Brø, Stakler ær åsse Fålk = krummer er også brød; stakler er også folk. Røjkjær.Opt. (stedvis med varianter, fx: ¨ sagde fanden, han åd skrædderen; ¨ sagde fanden, han ville have haft præsten, men fik degnen; ¨ sagde fanden/kællingen/Villads om muselort). de ær æn sæ¿r huñ¶, dær e§k wel ha brø¿ = det er en sær hund, der ikke vil have brød. $Agger. det er tøvtløs (= forgæves) Arbejd’ at søge Brød i Hundeleje. Aakj.VB.65. Tru·eñ mañ¶ ka löw· læµ·, næ¿r han ka fo brø¿ nåk (= truet mand kan leve længe, når han kan få brød nok), siges naar én trues, men ikke regner det. $Lødderup. Man skal hen til sit Brød og sin Død, hvor de er en tillavet (= gjort parat til én). KThuborg.Harboøre.312. gul¶ ær òlè så ¡røj¶, de ma i spreµ· få ¡brøj¶ = guld er aldrig så rødt, det må jo springe for brød (dvs. det må dog bruges som betaling for brød). JMJens.Vend.249. Ville Hæst hær aalti Brø = villig hest har altid brød. Feilb.FH.151. E Maag léger e Brø poo e Bour = Møget lægger Brødet paa Bordet _ derved tilkjendegives Gjødningens Vigtighed. Schade.108. Hvæm dær ¡hå¶r Brøj, byjès Brøj¶ (= den, der har brød, bydes brød), dvs. der gøres altid Stads af den rige. AarbVends.1935.123. ta æ brø¿ å¶ èn å·ñ si moñ¶ = tage brødet af en andens mund, gå en anden i bedene. $Vroue. å Áspi·s væÁrañès (= hverandres) ¡brø· = gæste hinanden alt for tit. $Felsted. (overført:) Æ Juer vel ha Brø, enden en gier Brø = jorden vil have brød (= næring, gødning), inden den giver brød (= afgrøde). AarbHards.1930.150. \ (spec.:) komme til brød (el. lign.) = blive sikret økonomisk (ved ansættelse el. giftermål) [spredt afhjemlet] de æ skjÒn¶ å ha nÒj· fò sæ si¶èl, kom te brø¿, kom te¶ æn gu¶è hjÉmèn = det er skønt at have noget for sig selv, komme til brød, komme til (= få sig) et godt hjem. Kvolsgaard.L.123. En Mand sagde, at hans Datter var kommen "te kjeriñ brø¿" (= til kørende brød, dvs. havde giftet sig til en gård med »vogn). MØJy. Wo Ingeborre æ böjn Brø te manne Gangg = vor Ingeborg er der blevet bejlet til mange gange (af økonomisk solide bejlere). Ussing.Erritsø.110. Du er føj mæ æ Brø i æ Mond (siges til dem, der har rige Forældre). AarbHards.1930.127.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tjeneste, ansættelse (hvorved man tjener til livets ophold) [overført fra betydning 2; spredt afhjemlet] Her gik de hjehm i dje guh Brøi, / Lih int for Klæ’en og Fø’jen = her gik de (dvs. karlene før krigen i 1864) hjemme i deres gode tjenestesteder, led ikke for (at få) klæder og føde. JCLarsen.ES.51. a fa¬t ¡ne¿è i pe ¡ranèsèns ¡brø¿, ¡dièªfå æ met de ¡jæn ¡bi¶èn ¡kårtèr èñ de ¡añt = jeg faldt ned i Per Andersens brød (dvs. medens jeg tjente der), derfor er mit ene ben kortere end det andet. $Hundslund. (talemåde:) At få Kjød, inden man fåer Brød = gifte sig, inden man kan forsørge en Kone. ØSønJy. \ (spec.:) dømte til Slaveriet, eller med et formildet Udtryk "til at spise Kongens Brød". *Feilb.BL.I.195.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = det enkelte formede og bagte brød [Østjy´M og ´S, MVJy´S, SVJy og Sønderjy (og der kun om brød af usigtet mel, jf. Ord&Sag.1989.44ff.); se kort; syn.: kage 1.1]
 |  Tæt afhjemlet |
(byhyrden og hans kone gik rundt og samlede »julerente; hvert sted de kom, fik de) èÛ brø¶ å èn baj¶, èÛ lyw¶s å tåw ve·©èr = et rugbrød og et hvedebrød, et lys og to væger. NPBjerreg.Ommers.49. brø¿èrèn æ li· ve¶ å hå fåt fo møÛ¶ = brødene er lige ved at have fået for meget (varme i ovnen). $Hundslund. (talemåde, med varianter:) Det er itt’ godt at slå store Brød op af en lille Dej. Kok.Ordspr.89. \ faste forb.: små brød se små·brød. _ slå (for) store brød op = prale; jf. talemåde ovf. [spredt afhjemlet] _ ikke have mange hele brød i sin pose = være "helt til rotterne", ikke være "mange sure sild værd" [spredt i Østjy´N og ´M] "Han håe it manne hiel Brø i hans Pues", om en der er træt, overkørt el. ikke har langt igen. MØJy. "Hwæm¶ gi dæ Låw te så¶n nöj", bu·ser a uk mæ, for a ku hø·r epo ham, te han håd et¶ hiel Brø¶ i hans Pues mier ænd a = hvem giver dig lov til sådan noget, buser jeg ud med (jf. Èbuse 1), for jeg kunne høre på ham, at han var lige så bange for mig, som jeg var for ham. HJens.HDF.26.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = mellemmad; medbragt mad (helt el. mest bestående af smørrebrød) [spor. i Øst- og Sønderjy] Brøj’ = en tynd, lækker Melma ¨ (brugt som) Spottenavn. Lars.Ordb.27. Fårehyrden fæk håns ¡bre¿ ¡mæ i èn ¡tièn (= fik sit Brød med i en »Tejne) for hele Dagen. $NSamsø. _ (talemåder:) Tend El aa tik Bre’, de kaa wi løw we = tyndt øl og tykt brød, det kan vi leve af. JySaml.3Rk.I.89. Tyk Brye bande ent = tykt brød (dvs. tykke brødskiver) skader ikke. SSamsø.
6) = lille mellemmåltid (hvor der kun el. overvejende spises smørrebrød). Omtrent Kl. 10 (formiddag) kommer Folkene ind igjen og faae Brè, dvs. Mellemmad ¨ Brændevin og Kaffe. *NSamsø. Kl. 9 (morgen) blev der spist Brød ¨ mest Smørrebrød med Ost ¨ Midt om Vinteren ¨ blev der spist Brød, naar Dagens Arbejde var endt (jf. midaftens·brød). *Ussing.Als.68f. *Hagerup.Angel.62.
| Çbrætting | Çbrød |
| Sidens top | |
}){kind=link}