Ìbrætting

Ìbrød

Se også Ìbrætting (subst.)

Çbrætting

subst. _ brÉteµ alm.; også breteµ Vends´SV. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´èr

[< Çbrætte 2; Vends, desuden $Haverslev; se kort]

Tæt afhjemlet

= brovtende person, pralhals. dær wa jo åsè dæm, dæ så·, de hanj wa æn ¡breteµ, dær ¡emèr jik å bjalrè = der var jo også dem, der sagde, at han var en pralhals, der altid gik og bjaldrede (jf. Ìbjaldre 1). HvetboH (DF.X.120). De er entj for, a er baangh faa dæj Brætting; men dehæ Gaang komme wi lig gaat te aa slo Slotøer te ¨ hans ufaanufti Pjaak faa Krestens Skyld = det er ikke fordi jeg er bange for den brovtende fyr, men den her gang kommer vi ligegodt til at slå »slotøre til (dvs. overhøre) hans ufornuftige pjat for Kristens skyld. Thise.SS.199. KBecker.UF.II.54.

Ìbrætting	Ìbrød
Sidens top