ÌbrudÈbrud

Se også Ìbrud (subst.), Èbrud (subst.)

Çbrud

subst. _ bru Vends´N; brÒ Vends´M og ´S; bròÛ, brÒÛ Thy; brø(Û) Han; broÛ Mors; brøÛ, bruÛ Him; bruÛ Fur; brå $NSamsø, Als; bru(r) Fjends, Hards´N; bro $Voldby; bråÛ $Anholt, $Tved, SØJy; bråj MØJy; brår spor. i Hards´N og SønJy´V; brör, brur spor. i Hards´V; bröÛ SVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. alm.; brøÛ¶èr $Darum.

 Næste betydning

1) = rigsm. (åbning, revne) [spredt afhjemlet (men sj. anvendt i dialekt)] \ (også) = tandbrud (om små børns frembrydende tænder) [spredt i MØJy´S og SØJy, spor. i Hards´S og SVJy] der er vist ved at være "brod få æ Tænder". SØJy. æ tind æ i bråd = tænderne er i brud. Bjerre. \ (også) = bringesår på hest (jf. bringe·brudt). *AEsp.VO.I.92. \ (også) = tyndslidt sted på tøj. *Hards´NV. è ¡do©¶ ær i ¡bròÛ = dugen er ved at briste. *$Torsted. \ (overført) = indhug. te ¡uªnø÷t a nÒ· wel ¨ jÒ brÒ i di pæµ wi hò¿r = til noget unyttigt vil jeg nødig tage hul på de penge, vi har. *$Børglum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = gigt, smerter i lemmerne [vel < ældre rigsmål; spor. afhjemlet] Becher.ca.1815. Saa kan han korier for Bröd aa for Brej = så kan han kurere for gigt og for vrid (dvs. forvridninger). Thy. En træskomand ¨ fik engang sådan et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig. Krist.DS.VI.2.238. \ (hertil muligvis:) Brå eller Brår er en pludselig Sygdom; et gallt Brå siges, når det er farligt. *Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = bælte tværs over en lang ager, fremkommet ved, at meget lange agre pløjedes i to omgange, og man vendte med ploven midt på ageren; svarende til »for·ager [1678: brod (Vider.II.530); spredt i Hards´V og SVJy] Naar Agrene er lange, vender man midt paa dem ¨ Men paa begge Sider af æ bröÛ saas det samme, og der høstes samtidigt. SVJy. \ (også) = sti, markvej (i bruddet) tværs over agre. *SkastH (SVJy). (overenskomst 1795:) Og må ingen understå sig i vores sædetid at køre tvert over aggerne ¨ mens de skal følge veien eller brådet. *SønJy´SØ (Vider.III.72). Brød (kaldes) det Sted, hvor Agre af forskellig Retning støder sammen med Enderne, og hvor Gangstien ofte anlægges. *Fanø (Saxild.ca.1848). \ (som stedn.:) æ Vesterbrojj og æ Østerbrojj (kaldes) to gamle simple Veje i Bork. *NHorneH (Hards).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = del af lang ager; markstykke [Sundeved, Als, spor. i Hards´V, SVJy og Angel; se kort]

Tæt afhjemlet

Brör ¨ bruges tiest i Sammensætning efter Agrenes Beliggenhed: Åwrbrör, Mæ¬brør, Næjrbrör (= overbrud, mellembrud, nederbrud). Holmsland. Vi saaede ongefæhr 6 tønder rug i det brod. ChrHans.Elstrup.76. di ho et ¡brå mæ Áve·è å ¡jit må ¡råw = de havde et markstykke med hvede og et med rug. AlsOrdsaml.34. For det meste gaar Køerne løse ¨ derfor er der ved Indgangen til hver Brod, som ligger i Græs, et Malkested ¨ dannet af Lægter. Ussing.Als.26. Han hær sit Lahjnd i oet Brò (= han har sin jord i otte brud), i 8 lige Dele. Hagerup.Angel.11. \ (overført:) èt ¡brå Álæµè Áu = et led længere ude i familie. *AlsNH.

 Forrige betydning

5) om forhold ved havet.

5.1) (i bf.) = stedet, hvor bølgerne brydes. Det sted, hvor bølgerne slår ind mod land, kaldes kil¶. Udenfor kaldes bröt (om forhold ved Løkken). *Krist.JyA.T.VI.322.

5.2) (i bf., muligvis som stednavn, jf. AEsp.VO.I.92) = navn på strandenge (muligvis opr. = havgennembrud). Imod Syd ¨ havde Søen Forbindelse med det saakaldte "Brødt", der fra Stensnæs ved Voersaa som en Vig af Havet strakte sig i Nord hen over Lyngsaa Enge. *AarbVendsFL.VII.108.

ÌbrudÈbrud
Sidens top