brænd·boble
Çbrænde| brænd·boble | Çbrænde |
Se også Çbrænde (subst.), Èbrænde (subst.), ¢brænde (verb.)
subst. _ udtales alm. som »¢brænde; briñ· spredt i NVJy´S, Hards´N og ´V. _ genus: stof´neutr. (K 7.3). _ afvigende bf.: også bræ÷ntj Vends; bræ÷nt $Læsø.
[Nord- og Midtjy (dog kun spor. på Djurs), spredt i størstedelen af SVJy, spor. i øvrige Sydjy og i SønJy; se kort; syn.: brændsel, træ x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= træ, ved til brug som brændsel. ¡næ¿r wi åm ¡wenjtèrèn ha skåwè ¡brænj· ¨ ¡så blöw stamèrèn knastè ¡o å bon ¡åp på ¡rå·nèn ¡får å ¡tö·r = når vi om vinteren havde skovet brænde, så blev stammerne knastet af og båret op på udhusloftet for at tørre. $Haverslev. (talemåde:) bren· gi war·m tåw¶ gåµ·: næ¿ æn klywèr æ, å næ¿ æn fo æ í æ ka·kèl = brænde giver varme to gange: når man kløver det, og når man får det i kakkelovnen. $Erslev. \ gøre brænde = save brænde. a stod og gjord’ Brind’ te æ Own = jeg stod og savede brænde til ovnen. *Aakj.VVF.115.
| brænd·boble | Çbrænde |
| Sidens top | |