Èbrænde
brænde´¡ad´kæp| Èbrænde | brænde´¡ad´kæp |
Se også Ìbrænde (subst.), Çbrænde (subst.), Èbrænde (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.4, K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Østjy´N og ´M (øst for linien A_A på kort 1). _ præt.: »kort 2 (med noter)ÌÎ, jf. også K 4.4, K 1.9; (spec. præt. passiv:) bræñtjèst $Tise. __ ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 4.4, K 1.1.ÌÎ
\ Ìspor. også briñ·; Çvsa. bren· Ommers´Ø; dog bræ·n $Voldby, Rougsø; Èspor. også breñ·; ¢også (tryksvagt) brænt; £også brañ¶ ØHanH (Lyngby.Opt.); Àogså bræñ· MorsNH; også breñ· Fur; Îogså brañ¶ HellumH; også bræ·n spor. i Him´V; {også breñ· FlySg (Fjends); }også bræn·t; Ì°dog bre·ñ $Tved, $Hundslund; ÌÌjf. forklaring i SJyAarb.1953.120; ÌÇdog tingsvidne ca. 1700: *brønden (Grüner´Nielsen.LGD.47); ÌÈdog broñèn Fur; Ì¢også *bronèn GislumH (Him´V); også bren¶ Ommers´Ø; Ì£også breñ¶ Fjends; ÌÀdog bre¿ñ $Tved, $Hundslund; også *brunden spor. i Hards´NV; ÌÎi områder med både stærk og svag bøjning (Vends, spor. i øvrige Østjy´N og i NVJy) anvendtes tidl. svag bøjning ved objekt, ellers stærk bøjning; denne skelnen er nu i opløsning (jf. AEsp.VO.I og AEsp.VO.V).
1) = rigsm. breñèr i ¡lës po dæ¡hæ¿r ti¡daws! = har I lyset tændt på denne tid af dagen! $Torsted. (i sagn:) i ræle stu lejvòrm ¨ skrije ¨ mÉ dÉ klòg maj ej åpå bult, så di brÉñtjest åp bu· tov = en ræddelig stor lindorm skrider med den kloge mand ind på bålet, så de brændte(s) op begge to. Grønb.Opt.137. de ¡bræ·ñ a· ¡tår·n = det (dvs. huset) brændte af (dvs. på grund af) tordenen. $Vodder. dæ wa ¨ et alting te aa fyt aa, saa de fek snaar aahbrojn = der var ikke ret meget, der kunne futte af, så det fik snart afbrændt (dvs. brændt færdig). AarbMors.1926.114. koµ¡ache æ jè a·bræ·ñ = Kongeager (dvs. en gård) er jo brændt ned. KærH (SønJy). (vbs.:) fo i briñèn (= få i brænden), dvs. faa i Brand, faa Ild paa. SVJy. _ (i talrige talemåder, fx:) Bæjer brinner vud Tørre end taer Stien (= bedre brænder våd tørv end tør sten, dvs.) noget er bedre end intet. Schade.152. dè ¡bræñ¶è stø·rè hwåÏ èñ de ¡fy¬è (= det brænder større hul, end det fylder), nedsættende om den varme mad, men også rosende. $Hundslund. No vel a øn·sk te den mo rønd· o et’ brend·! (= nu vil jeg ønske, at den må rådne og ikke brænde) ¨ et Mundheld, der ellers lød, naar en havde bygget et nyt Hus (men her brugt, da tørvestak var gjort færdig). HPHansen.GF.I.108. Sind’e mæ æ bælle, ejsen brinder æ sme = sindigt med (blæse)bælgen, ellers brænder smedien (dvs. tag det roligt, arbejd langsommere). SVJy. Hva der kommer føst te Ill vil føst brinnes (= hvad der kommer først til ild, brændes først; dvs.) man griber til det, som er nærmest ved Haanden. Schade.81. Gud ske Lov for den god’ Varm’, soj æ Kælling, da brænd’ æ Hus (= sagde kællingen, da brændte huset). SJyMSkr.1932.188. \ (i ed:) den onde brænde´me (el. lign.) [spor. i MØJy] \ faste forb.: brænde ¡af ovnen = fjerne fra, brænde ud af ovnen. è ¡su·t®man ¡dæñ¶ sku wæ brojn ¡å¶ è ¡ow¶n, far è ¡brø¿ ¡de sku ¡eñ¶ = den »sorte mand skulle være brændt ud af ovnen, før brødet skulle ind. *Thy. _ (med udeladt objekt:) brænde for kongen = brænde stort bål på kongens fødselsdag (jf. blusse 3). *Mandø (RibeAmt.1947.516). _ brænde ¡blank se Ìblank 1.3. _ have noget/nok at bide og brænde se bide 2.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skinne, varme kraftigt (om solen) [spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lyse (om nordlys) [spor. afhjemlet] Wenn e Nordlys brænde fæ vi en håe Ti = når der er nordlys, får vi en hård tid. Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fyre op [Samsø] å bræñ i ¡u¶èn (= at brænde i ovn), dvs. fyre den store Ovn op til Bagning. Det var for det meste Mændenes Arbejde. $NSamsø. I Goe (= i går) begyndte vi aa brænn i Køll (dvs. fyre op i »maltkøllen). $SSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = fremstille, forarbejde ved brænding.
5.1) om brændevin (med underforstået objekt) [spredt i Vends og Vestjy, spor. i SønJy] Hun tjente som Bryggers´ og Brændpige på Tanderup, og "de wor en stræng Plads, for vi brænd ti Skip o bagt ti Skip ad e Gaang" (= det var en streng plads, for vi brændte brændevin af ti skæpper og bagte af ti skæpper (korn) ad gangen). RibeAmt.1941.182. (i bryggerset) har gamle Mor Brændevinstøjet i Brug, og Drengen siger: "Kjesten "brenner" nok i Daw" (= Kirsten brænder nok brændevin i dag). AarbHards.1921.77. SprKult.IX.15.
5.2) om kaffe mv. [spredt afhjemlet] di ¡bræñ ¡kafèn i èn aÏ¡men¶èÏè ¡sti詪påñ = de ristede kaffen (dvs. bønnerne) i en almindelig stegepande. $NSamsø. i gaml daw fæk èn oltie ¡kæjlªkafè ¨ de wa gjan bræn råw hælè by© = i gamle dage fik man altid kedelkaffe, det var gerne brændt rug eller byg. MØJy.
5.3) om mursten, teglsten, lervarer (fx jydepotter) [spredt afhjemlet] di ¡bræ·ñ ¡sjæl¶ æ ¡sti¶èn = man brændte selv (mur)stenene. Fjends. (man) muwrèÛ ¨ jÉn¶ òp o brojèn sti¶èn, dæ blÒw sòt èpo kåñt = murede en (dvs. en kakkelovn) op af brændte sten, der blev sat på kant. $Lild. gu·l bræns Stin, der laa paa dæ fla·e Si· = gule brændte sten, der lå på den flade side (brugt i stengulv i nyt stuehus). Vends.
5.4) i faste forb. (om andre forhold). _ brænde bly = smelte bly (til pottemagerarbejde). *GjernH (MØJy). _ brænde hør = tørre hør over ild. *AEsp.VO. _ brænde kul = fremstille kul af træ el. tørv [spor. i Østjy og SønJy] DF.VII.97ff. _ brænde tran = smelte tran af fiskelever. *$Lild. _ brænde gamle sko sammen = smelte gamle hestesko sammen, smede dem om til nye. *$NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = brændemærke [spor. i Nørrejy] vi fæk wo 2 stued bræend i goer inden di sku ij æ eng, di bløw bræend o æ loer mæ gluend jaen = vi fik vore to stude brændemærket i går, inden de skulle i engen (sammen med andres stude); de blev brændt på låret med glødende jern. SVJy. Tov stue, fie, blaankbruvn Øg, bue tov bræntj i føst klasi = to store, fede, blankbrune heste, begge mærket i første klasse. Thise.SP.49. _ (overført, om person:) fån bre¿ñ = fået Prygl. $Aventoft. \ (spec.:) brænde svin til skov / på skoven = brændemærke svin, før de lukkes ud i skoven efter føde [spor. i MØJy og Ommers; forældet] I den Tid havde Folk Svin brændt til Skov, og hver Mand havde sine egne Mærker for at kunne kjende dem igjen. Krist.JyF.VI.103. Blich.XXIX.88. \ (ptc., i videre betydning:) brændt = indbrændt, med justeret stempel; godkendt. den æ bræ¶nd = den (dvs. et skæppemål) stemmer overens med det autoriserede skæppemål. *Hards (SprKult.V.15).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = skyde (hurtigt, mange skud); kun i forb. brænde ¡løs [spor. i Nørrejy] ålder så snå¶r hå Niels slop¶n æ Lam, få· Jens brænd lø¶s _ o dæ· lo¶ æ Lam _ stjæn·dø! = aldrig så snart havde Niels sluppet lammet, før Jens brændte løs, og der lå lammet, stendødt. HPHansen.JP.36f.
8) i tryktabsforb. med adv. (uafhængig af betydningsinddelingen ovf.).
8.1) brænde ¡ad = tænde op, fyre op [jf. betydning 4; Samsø] Haa do bræn a unne dæ stoue Kjæil i Soelse = har du fyret op under den store kedel i bryggerset? (jf. sals x). $SSamsø. (han) wa we å brænd a mæ lånnghalm = var ved at fyre op med langhalm (i »maltkøllen). NSamsø (Krist.DS.VI.1.408).
8.2) brænde (noget) ¡af = brænde ned, brænde væk [spor. afhjemlet] (talemåde:) Han ser ud, som hvern han hade en By afbrænd og vilde ha fat å en ann (= som havde han brændt en by ned og ville have fat på en anden). Angel (Kok.Ordspr.57). vi fæ· èt jo ¡gjæn· ¡a·ªbræ·ñ ve e ¡smæj = vi får det (dvs. sygt tandkød hos hest) jo gerne brændt væk hos smeden. $Øsby. æ kal· di bløw a¿bræ¿n = kalvene blev brændt af (dvs. fik utøj brændt væk med brændende halmvisk, jf svide x). Tønder. \ (spec.:) brænde bier ¡af = brænde bier ihjel i kuben, el. ryge dem ud, for at tage honningen [spor. i SønJy´S] vi skaÏ bræn ¡bi· ªaw eªjawtèn = vi skal brænde Bier af i Aften (kvæle dem for at få Honningen). Angel. \ (overført:) brænde græsset ¡af = skære græsset af så let (med le), som om det brændes af. *HvetboH (AEsp.VO.).
8.3) brænde(s) ¡af (om korn) = gro hurtigt og siden udtørres på marken af solen [spor. i MVJy, SVJy og SønJy´NV] Hedebonden (siger, at) Sæden vil "brændes af", hvis han gøder med ren Gødning ¨ her paa disse magre, sandede Jorder. ChrMathiesen.LandbrVarde.53. de ær ¡a¿ªbræ¿ñ el. ¡a¿ªsvæj¶n (= det er brændt af eller svedet af), om Korn, i Tørke. $Vodder. MylErich.JH.388.
8.4) brænde ¡for. _ a) = tænde mod´ild ved hedebrand [spor. i Midtjy og SVJy] En Mængde Mennesker var i Arbejde. Nogle "brændte for", (dvs.) stak Ild i Heden foran Branden, saa den kunde dø af Mangel paa Næring. RibeAmt.1931.731. Frifelt.RS.15. _ b) (om fængkrudt i forladegevær) = blive antændt, uden at ladningen antændes [spor. i Nørrejy] hand ku nåk sky·, mæn hans Bøs dænd¶ wå skidt, dænd¶ brænd ¡for ¨ (så) a di sjælden fek no·j = han kunne nok skyde, men hans bøsse var dårlig, den brændte for, så at de sjældent fik (ram på) noget. MØJy (PoulAnd.P.44).
8.5) brænde i¡gennem. _ a) = stikke af; løbe løbsk [vel < tysk durchbrennen; spredt i SønJy´S] (vognen var væltet, og) æ hæhst vå ræhnj, di vå nok bræhn ægimmel å ræhnj låsk = hestene var rendt, de var nok stukket af og løbet løbsk. SAndres.JBE.24. (om person:) e Dienkun va brend e¡gemmel mæ e Smæjkael = degnekonen var stukket af med smedekarlen. HAlsinger. (JyTid. 21/9 1958). _ b) = løbe løbsk, gå amok. di bræñ i¡jæmèl væn di foa an ¡masè ¡krok = de (mændene) går amok, når de får mange grog’er. *$Fjolde.
8.6) brænde ¡ind = fyre ovn op, til den er varm nok til bagning. *MorsNH.
8.7) brænde ¡over (om kakkelovn) = brænde natten over, så der ikke skal tændes op om morgenen. *$Jelling.
8.8) brænde ¡på. _ a) = blive sveden [spor. afhjemlet] (overført:) hand la ¡it nåwe brænd ¡o = (han) er beslutsom ¨ også: (han) kan ikke tie stille med noget. AlsOrdsaml.35. _ b) = antaste, angribe (verbalt el. korporligt) [spor. afhjemlet] a bræntj æpå ham = jeg tiltalte ham frimodigt (skønt han var en fremmed el. en fornem person). AEsp.VO. da han djæer haaj fauen novve i Hoed, saa bræend han aa hind aa kaaldt hind en heks = da han (der) havde fået noget i hovedet (dvs. var blevet beruset), antastede han hende og kaldte hende en heks. SVJy. a hai ju et Ti te aa brændh po ham, faa helles ka i stuel aapo, te a sku ha baldyret ham = jeg havde jo ikke tid at banke ham, for ellers kan I tro, jeg skulle have »baldyret ham. MØJy (JyUgeblad.III.78). _ c) = kile på. *AlsOrdsaml.35. _ d) (i kortspil) = lægge, bruge et kort, "fyre (et kort) af". *AEsp.VO.
8.9) brænde ¡sammen. _ a) = udvikle så stærk varme, at strå mv. falder sammen i fast masse (om hø, korn mv.; i dynge, stak, lade etc., jf. lade·brændt) [spredt i Nørrejy og SønJy´N; syn.: bræmme 2] Ommers (Bjerregaard.ca.1810). når Kornet tages for tidligt ind, så bræñè de ¡sameÏ i è Ála·j = ¨ så brænder det sammen i Laden. $Øsby. vi saltè ¡hø¿èt, ¡hej¶sèn ka èt bræñ ¡sam¶èÏ = vi strør salt i høet, ellers kan det brænde sammen. $Hundslund. _ b) om aftærsket korn, om mel mv. [spor. i samme område] a ¡ku¶èn o æ ¡låwt hår ¡gåt ¡å¿ å blyw ¡kå¿st èn¡g嵶 i¡m欷 så de ¡æ§ ska bræñ ¡sam¶èl = kornet på loftet har godt af at blive »kastet engang imellem, så det ikke skal brænde sammen. $Ål. Aakj.FJ.15f.
8.10) brænde ¡ud. _ a) = brænde helt op [spor. afhjemlet] ¡føst nå ¡di wa bræñ ¡úÛ, war è ¡ow¶n ¨ ¡war¶m = først når de (dvs. tørvene) var brændt ud, var ovnen varm. Thy. NPBjerreg.Ommers.28. _ b) = tørre helt ud [jf. pkt. 8.3] hokke en æ Græis oe Auer, saa veisne æ Bond aa brænne ui = hugger man græsset af ageren, så visner (jord)bunden og udtørrer. *SlogsH (SønJy).
| Èbrænde | brænde´¡ad´kæp |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}