brænd·banke
Ìbrænde| brænd·banke | Ìbrænde |
subst. _ med sideformen brand·boble.
[< ¢brænde 1; spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: brænd·vable]
= (bløddyret) brandgople, rød vandmand; jf. Brøndegaard.Fauna.I.11. Thy (Moldrup.1744).
| brænd·banke | Ìbrænde |
| Sidens top | |