bov·mand
bovne| bov·mand | bovne |
Se også Ìbonde (subst.), Ìbund (subst.)
adj. _ (ow/òw/åw K 2.4:) bòw¶n Vends, NVJy; bow¶n MVJy, NØJy, MØJy´S; båw¶n Sydjy; i ældre kilder stedvis skrevet *baun. _ plur.: bow·n/bòw·n/båw·n (med samme vokal som i sing.).
1) = fyldig, kraftig, velnæret; med flot figur, skikkelse; især om mennesker; spredt også om heste og kreaturer [Vestjy, Han´V, MØJy´S, SØJy, spredt i Vends, Han´Ø og NØJy´Ø, spor. i Him´V og MØJy´NV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
saa stod han der, som den bownest Kaa’elmenneske te nu’ed Pi’eg kund ønsk sæ (= som den flotteste fyr, nogen pige kunne ønske sig). SkiveFolkebl. 24/5 1913. de è he¬ès èn bòw¶n pi·© do hå fåt dæ = det er ellers en statelig kæreste, du har fået dig. Mors. de æ nued bovn Kre, do hår = det er nogle gode kreaturer, du har. MØJy. \ faste forb.: være bovnt kørende = have et flot hesteforspand. *$Vroue. *SØJy (F.). _ bovn i klæderne = velklædt. *Sall (AnonymÌÈ.ca.1825).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = selvbevidst, vigtig; stolt, hoven; dygtig [spredt i Nørrejy (± Djurs)] hañ è ¡slem¶ ¡båw¶n i èt = han er slemt bovn, storagtig i det. $Hundslund. do behöwèr e§t å væ·r så båw·n o¶ èt (= du behøver ikke være så bovn på det), dvs. overmodig. SØJy (F.). (talemåde, med variant:) En bette aa bouen æ beie end en stue aa daauen! = en lille og dygtig er bedre end stor og doven. Fjends. \ hoven og bovn (el. omvendt). how¶n å bow¶n = stolt og indbildsk. *Bjerre. Folkene nordenfjords (dvs. nord for Randers fjord) er bovne og hovne (siger man syd for fjorden). *Frifelt&Kragelund.AK.17. \ (også) = brysk, brøsig [spor. i Hards´S] han er en boun Karl, han er ikke god at komme fornær, man kan let blive bange for ham. CCØstergaard.ca.1830.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = velhavende, rig [Vends, spredt i Him´NV, Hards, Fjends´S og SØJy´NV, spor. i Him´Ø og på Sall; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
di war kaski entj abselut walhawwi, men i hwa¶r fal¶ båwn fålk = de var måske ikke absolut velhavende, men i hvert fald velstående folk. AEsp.VO. Såwnfåwden sej¶er we¶ en gu¶e God å ær en bow¶n Mand = sognefogeden sidder ved en god gård og er en holden mand. HJens.HDF.21. \ være/sidde bovn ved det; sidde bovn inden vægge = være velhavende, have nok af alt [spor. i Hards] \ (også, om gård) = stor; med mange dyr og megen jord. *HPHansen.GF.II.158.
4) = flot, storslået, i god stand, om forhold i øvrigt [spredt i Vestjy, spor. i Østjy (± Djurs)] de wa söwrnmæ hæjsen en bow¶n Sal·s = det var søreme ellers et flot stuehus. AarbHards.1938.133. En bown Bojl = et flot Bryllup. SVJy. de so¿ da hÉlès bòw¶n uw¶Û, næ¿r di æn stel· aw·tèn blo·st èpo sø¿ = det så da ellers flot ud, når de en stille aften blussede (efter gedder) på søen (jf. blusse 4). $Lild. aal Ting sto haatti bown te baadde i Goeren aa i Marken = alt stod hartad bovnt til (dvs. stod virkelig fint til) både i gården og på marken. Schak.V. (Ord&Sag.1997.41). \ (som adv.) = ganske, aldeles. *Him (Becher.ca.1815). _ (hertil muligvis:) de gor ham bovn op = det gaar ham paa, saa han ikke kan magte det. *Lars.Ordb.24. (i samme betydning, men omdannet form:) de jik ham rænt (= det gik ham rent) bòw¶wi òp. *AEsp.VO.I.88.
| bov·mand | bovne |
| Sidens top | |