bona¡parte
ÇBonde| bona¡parte | ÇBonde |
Se også ÇBonde (mn.), Èbonde (adj., adv.)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.4, K 1.9, K 2.1. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4, K 6.2, K 1.1; desuden former med ´ö´ spor. i Nørrejy (i de gule og grønne områder). _ afvigende plur. bf. (jf. K 4.9): bøj¶èdèn $Storvorde; beñ¶èdèn $NSamsø.
\ Ìogså boç·j Vends´MV; spor. også bu·j; Çspor. også boç·j i den nordvestlige del af området; Èspor. også bow(·)ñ Him´Ø; ¢også bu·ñ ´V; *buind And.GildeÌ.8; £dog bu·ñ Mols; Àspor. også bu(w)·ñ (K 2.0); Îogså bøw(·)ñ NTyrstrupH; {også *buhnd Angel; }spor. også bø(ç)j¶èr, bøñ¶èr (K 4.4); Ì°dog bøñ¶èr MØJy´M; ÌÌspor. også byñ¶èr ´Ø; ÌÇspor. også bøñ¶è(r)/bøñè; også byñèrè Tønder og området syd for rigsgrænsen (undt. SSlesv).
1) = person, som dyrker jorden; landmand, jordbruger [alm., dog kun spredt i Vends; syn.: bonde·mand, bonde·folk, Çbur 1] a hå wan ¡bu·ñ ¡å¬· mi ¡ti¿ de ska ¡nåk h嬷 si ¡mañ¶ ve a ¡jo¿è = jeg har været bonde al min tid; det skal nok holde sin mand ved jorden (med ordspil på betydningen: holde (ham) nede). $Ål. ¡hañ ¡då§tj ¡a¬èr èn ¡be§t te ¡bu·ñ = han duede ikke det mindste til (at være) bonde. $Vodder. _ (i adskillige talemåder, fx:) "Do sette naak æ Buen ouen epo e Hærrmand!" (= du sætter nok bonden oven på herremanden), blev sagt, naar en spiste en "Groumællme" efter en "Seitekaggmællme" (dvs. en rugbrøds´ efter en sigtebrødsmellemmad). Fjends. pas o¿ te æ bu·ñ e§t drywèr æ hærèmañ u¿Û (= pas på, at bonden ikke driver herremanden ud), kan siges til drengen, han skal gøre sine træsko rene, at snavset ikke skal drive foden ud. Vestjy (F.). OrdsprDanm.265. \ (i navne på sanglege:) bonden sidder på stolen/tronen [spor. i Nørrejy] Krist.BRL.286f. _ bonden og haren. *Silkeborg´egnen (DanmSanglege.177f.). \ (alm. i plur.) = bondestanden, landbefolkningen i modsætning til andre, især byboere [spredt afhjemlet] mi ¡få¿è ¡ru·èst wos ¡o¬è, de wa it ¡skek me¬ ¡bøçj¶è = min far roste os aldrig; det var ikke skik blandt bønder. $Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gårdmand, gårdejer (modsat husmand, »inderste mv.) [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] do æ nok ræt blöwen buen i æn stuer goer = du er nok rigtig blevet mand i (dvs. ejer af) en stor gård. SVJy. En "lild¶è Bu·nd" var en Gårdmand med en mindre Gård. En "sto¶è Bu·nd" havde en Gård ¨ af mere end alm. Størrelse. HostrupD.II.4.53. Æ Buen bestiel ent føe. Vaa dæ nou, te dæ hai goi Dau, saa va e en Buen = bonden bestilte intet (dvs. arbejdede ikke) tidligere; var der nogen, der havde gode dage, så var det en bonde. SønJy´S. va ræn æ byñè å èn Álærè! (= hvad regner bønderne også en lærer!) hørte jeg engang e Ádenkun (= degnekonen, dvs. lærerens kone) sige i den tyske tid. $Rise. \ komme (etc.) ud til bønderne = få plads som tjenestedreng el. ´pige på en gård [spor. i SønJy´N] a blaw kånfème·è da a va fæmtn å·è å sku så jet å·è u·è te æ bøñè = jeg blev konfirmeret, da jeg var femten år, og skulle så ét år ud i tjenesteplads på en gård. STyrstrupH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = husbond; manden i huset el. gården [spredt i SønJy´S, spor. i øvrige SønJy og i Vestjy] hañ vå ¡næst è Ábu·ñ = han (dvs. en »bursvend) var næst efter husbond (i rangfølge). $Bov. (talemåde:) æ Buhnd hær æ Skahj ¨ men enahn hær æ Skam (= husbond har skaden, men en anden (dvs. jeg) har skammen), siger Tyendet om Forsömmelighed ved Arbejdet. Hagerup.Angel.4.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = person fra fastlandet (modsat øbo) [kun optegnet fra Fanø, Mandø, Læsø og Endelave] Øboen blev meget fornærmet, hvis man kaldte ham Bonde. Læsø (AarbVends.1946.325). \ (også) = landkrabbe (modsat klitbo, fisker). "saadan en Buen" ¨ var i almindelig Tale (blandt klitboerne) ensbetydende med én, der ikke kunne taale Søen. *Holmsland (PPedersen.KF.105.)
Forrige betydning - Næste betydning
5) = knægt i kortspil [spor. i MØJy´S, Sydjy og SønJy] HBrøchner.ca.1810. \ (også) = navn på kortspil. *LBælt. *Ribe.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = mindste gris i et kuld. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
7) = edderfuglehan. *Anholt (Brøndegaard.Fauna.II.58).
| bona¡parte | ÇBonde |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}