bonne¡fisen
Çbonnik| bonne¡fisen | Çbonnik |
Se også Èbennik (subst.), Ìbonnik (subst.), Çbonnik (subst.), ÈBonnik (mn.)
subst. _ bon¶èk/bonèk (K 1.1) alm.; Ábonèk $Felsted.
[af uvis opr., muligvis beslægtet med nedertysk bunk (= stor knogle, lømmel etc.); Vends, Him (±NV), Sundeved, spor. i øvrige SønJy og i Midtjy; se kort; syn.: bondrik 1, bonnis]
 |  Tæt afhjemlet |
= tætbygget (og velnæret) person el. dyr; ofte med bibetydning af, at han/det er stærk el. udholdende, men spor. også at han/det er kluntet, sær. Man kan sige om en ¨ mindre Dreng, at han er ¨ en hor (= hård) bette Bonnek. Him. Mads Piesen i de ud¶e Hiehu¶s ¨ war en dørti bette Bon¶nek te¶ å dryw· hans Stæj = Mads Pedersen i det fjerneste hedehus var en dygtig lille bonnik til at drive sit (husmands)sted. HJens.HDF.52. _ (også, som adj.:) Vil du sælge den bonnik kalv der? Him. \ (spec.) = kort, stærkt redskab. *Lars.Ordb.24.
| bonne¡fisen | Çbonnik |
| Sidens top | |