Ìbonnik

ÈBonnik

Se også Ìbonnik (subst.), ÈBonnik (mn.)

Çbonnik

subst. _ bon¶èk

[< middelnedertysk bonik; jf. ODS. I.Bunke 2.1; Fanø]

= dækslast af hø mv., hentet med båd fra fastlandet. Ner e Bodmænd sejl mæ Hye eller Klyn, saa hod de aaldtier en stue Bonnik o e Dæk, især a Hye, der somtier nøj op te met o e Mast = når bådmændene sejlede med hø eller tørv, så havde de altid en stor dækslast, især af hø, der sommetider nåede op midt på masten. NordbySg.

Ìbonnik	ÈBonnik
Sidens top