Ìbleg

Èbleg

Se også Ìbleg (subst.), Èbleg (subst.), ¢bleg (subst.), £bleg (adj.), Àbleg´ (sms.led)

Çbleg

subst. _ *ble¿© _ som 1.sms.led: se Àbleg´ 2. _ plur.: *ble·©, *ble©·

[1490: Bleg (StudierDahlerup.38); 1687: blee (StudierDahlerup.37); muligvis < £bleg; spor. i Hards´Ø; forældet]

= (ny)pløjet, ugødet grønjord el. hede. i Sunds saaede man ¨ Gjær (= spergel) i Ble¿© (= blegjord), men man saaede dog ogsaa Boged (= boghvede) og Rug i saadan Jord. HammerumH (StudierDahlerup.39). Når man gav hende en Kringle og gjorde en Bemærkning om, at hun måske ikke kunde bide den, så svarede hun: "Jåw, mi Gommèr æ så ho·r, te a ka fælle Ble©· mæ dæm!" (= jo, mine gummer er så hårde, at jeg kan falge, dvs. pløje bleg med dem). HammerumH.

Ìbleg	Èbleg
Sidens top