Çblandeblande·balje

Se også Ìblande (subst.), Çblande (verb.)

Èblande

verb. _ oftest i sideformen blænde. _ blæ·ñ alm.; bla·ñ $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: blæ·ñ hhv. blæ¿ñ

[opr. bladne (afledning til Ìblade 1); spor. i ældre kilder fra Sydjy´S samt SønJy´N og ´V; syn.: Çbladre]

= blade (i bog). vi ska ha om·blæ¿ñ = vi skal have vendt blad (vel i salmebogen). $Darum.

Çblandeblande·balje
Sidens top