Èblande

bland·foder

blande·balje

subst.

[< Çblande 1; jf. blanding 1 efter planke]

Var der nogen af Køerne, der nylig havde kælvet, fik den Blænding (= kraftfoder) i en Blændbalje (en oversavet Tjæretønde, hvor Tjæren er brændt ud af). *Ussing.Erritsų.30.

Èblande	bland·foder
Sidens top