bland´

Çblande

Se også Çblande (verb.), Èblande (verb.)

Ìblande

subst. _ kun i sideformerne blænde, blændelse. _ *blæ·ñ Vends (Røjkjær.Opt.); *blæ·n, blæ·ñèls HadsH (MØJy).

[< Çblande; jf. svensk dialekt bland (= blandsæd), norsk dialekt bland, blande (= blanding); kun i anførte ældre kilder; syn.: blanding 3, bland·korn]

= blandsæd.

bland´	Çblande
Sidens top