blød·brød
Çbløde| blød·brød | Çbløde |
Se også Çbløde (subst.), Èbløde (subst.), ¢bløde (verb.), £bløde (verb.), blode (verb.)
subst. _ med sideformen blød. _ udtales i alm. som »Çblød (med tab af evt. stød, og i TonalOmr (K 1.9) med tilkomst af acc.2); ble¿Û $Tved; blø¿Û $Hundslund, $Gosmer, sideform i Bjerre; blø¶j $Aventoft. _ genus: fk. alm.; mask. Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = sumpet, dyndet areal; hængedynd [spredt afhjemlet] ¡vo ¡hæ·st vo ¡go·j ªte¶ å gå å è ¡blø·r = vore heste var gode til at gå på bløden. $Vodder. hwis æn slap i¡gjæmèl dæñ¶ skeµ§ki¬ dæ wa o dæñ¶ blø·r, så wa dæ eµèn boñ· oñ¶èr = hvis man slap igennem (dvs. faldt igennem) den skindkjole (dvs. den hinde), der var på den bløde, så var der ingen bund under. Skautrup.H.I.95. Der avledes en Snes Læs Sylthø paa Sylten inde i Mariager Fjord uden for Nødkjærsdæmningen (jf. sylt x) og en 40 Læs paa de saakaldte Bløder, lave Enge, hvor Slaamaskinerne ikke kunde gaa. Ommers. _ (talemåder:) de æ bæjèr å gå æn mi¿l å si wæj¶ en å sej· en må·neÛ i blø·Û = det er bedre at gå en mil af sin vej (dvs. en stor omvej) end at sidde en måned i bløde. $Lødderup. (som udtryk for ringeagt:) a ræjnèr dæ e§t væj·stèn mi röw¶ å östèn åm ka do e§t kom· får blø·r = jeg regner dig ikke vesten min røv, og østen om kan du ikke komme for bløde. $Vroue. \ gå, køre, synke i bløde = gå (etc.) fast i bløden, så at man ikke (eller kun vanskeligt) kan komme fri ved egen kraft; (overført:) komme i vanskeligheder [spredt afhjemlet] (bylov 1689:) Hvo som til rætte pålagde tid icke giøre sine vasser (= vaser, dvs. vejoverføringer over sumpede el. vandfyldte steder) ferdig ¨ skrives for hver ¨ gang mand (= man) kiører i blød derpå 8 sk (= skilling). Ommers (Vider.II.172). æ kja¿r ær så fu¬¶ a vil¶èr te æ höwdèr tit søkèr i blø·r = kæret er så fuld af væld (dvs. kildevæld), at kreaturerne tit synker i bløde. $Vroue. han kyr i ¡blø·Û í èÛ = han kører fast i det (økonomisk el. arbejdsmæssigt). $Torsted. Han goor nok i Bløed i ed _ siges om den, som man formoder vil komme galt fra det, han har taget sig fore. Schade.35. da e Kuhn ha vat så uforskamme’ flink vild’ æ ¨ kun nøj sæt’ hind’ i Blød = da konen havde været så uforskammet flink, ville jeg kun nødig bringe hende i vanskeligheder. Als (AlmNordslesv.1876). \ (spec.:) køre i bløde = navn på tavleleg; jf. F.I.96, Krist.BRL.331 [spor. afhjemlet] Dem paa di næjjest bæenk ku saa umærke ta en bette sjerwensel, aa ajjer steer i stowwen bløew der tjyer i bløe aa lawwe ajjer konster mæ tawl aa greffel = dem på de nederste bænke (i skolestuen) kunne så udmærket tage en lille »scherwenzel, og andre steder i stuen blev der kørt i bløde og lavet andre kunster med tavle og griffel. Vendsysselg.1994.37.
2) = hav´, fjord´ el. åbund med aflejret mudder og klæg [spredt langs kysten af Vestjy; fiskersprog] NTF.IV.267. SprKult.XVII.93. han har normalt to ruser (dvs. åleruser) oppe på den østlige "bløde" ved mundingen af Skjern å. SEPouls.LH.164.
| blød·brød | Çbløde |
| Sidens top | |