Çbløde

¢bløde

Se også Ìbløde (subst.), Çbløde (subst.), ¢bløde (verb.), £bløde (verb.)

Èbløde

subst. _ udtales i alm. som »Çblød (men med tab af evt. stød, og i TonalOmr (K 1.9) med tilkomst af acc.2); blÒ·(è), blø·(è) Vends. _ genus: fk. alm.; mask. SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< ¢bløde 2; delvis sammenblandet med bløder (især i MVJy)]

= kraftigt regnskyl; spor. også om langvarig kraftig regn. ¡jo¿rèt æ så bårkèn, vi ku træµ ¡te¶ èn gu¿ blø·Û = jorden er så borken (dvs. tør og skorpet), vi kunne trænge til en god bløde. $Hundslund. (vejrregel:) Morgenrøde giver Blæst eller Bløde. Ussing.Als.194.

Çbløde	¢bløde
Sidens top