be¡skade
be¡skedenlig| be¡skade | be¡skedenlig |
Se også be¡skedens (adj.)
subst. _ med sideformerne be¡skedning, (yngre, lånt fra rigsmål) besked. _ 2.led: ´¡ski¶èn NJy, Him, Djurs, Bjerre; ´¡skÉj¶n NVJyÌ; ´¡skæj¶n MVJyÇ, Ommers, MØJyÈ, SyJy¢; ´¡ske¿n/´¡ske·n (K 1.1) SønJy£; ´¡skièn SSlesv; (vedr. sideformerne:) ´¡ski¶èni $SSamsø; *´ski(e)ning SØJy´S; *´¡skie(d), *´¡skæj spor. afhjemlet.
\ Ìdog ´¡skji¶èn $Lild; ´¡skjÉj¶n, *´skjend Thy´S; Çdog ´¡skjæj¶n, *´skjend Hards´NV; Èdog ´¡ske¿n ´SØ; ¢dog ´¡ski¶èn SØJy´S; også ´¡ski¶èn ´SV; £dog ´¡skièn Als.
[jf. nedertysk bescheed (med sideformen bescheden), middelnedertysk bescheidinge]
1) = meddelelse, forklaring; især i forb. give/få/sige beskeden om. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). (han kom) få å få· let bæ·è bè¡ske·n åm dæn sach = for at faa lidt bedre Besked om den Sag. ØSønJy. hanj gjier oller ånjten hal be¡skjien = han giver aldrig andet (dvs. mere) end halv besked. ØHanH. èn næt beski¶èn = en ubehagelig besked, efterretning. $Lejrskov. (talemåde, med uvis betydning:) Dæ æ kommen Buj fra Beskejjen, te beskit æ dø = der er kommet bud fra beskeden, at beskidt er død. AarbThisted.1942.297 (jf. også ØMO.). \ faste forb.: give/sige/få (ren) beskeden = sige hhv. få sagt ligeud (ofte i form af tilrettevisende svar) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] a ga ham be¡skæj¶n lij· åp i hans o·bèn øw¶n (= lige op i hans åbne øjne). Skyum.Mors.II.184. Han gåw ¨ ham ¡re¶n Be¡ske¶n = sagde ham Sandheden ¨ usminket. HostrupD.II.1.67. _ (i »hviskeleg:) hviske be¡skeden se hviske.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ordre, påbud; især i forb. give/få beskeden på [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] a håe gin hinner beskæjn po å leg skravlet po vonen = jeg har givet hende besked på at lægge skravet på vognen (jf. skrave x). Ommers. ABerntsen.FA.28. \ (spec.) = stævning for retten. *Haderslev (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kendskab, viden; især i forb. vide/kende beskeden om/med [spredt afhjemlet] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). dær æ et¶ nuer, dæ wed bæjer Beski¶en om¶ e ænd mæ = der er ikke nogen, der ved bedre besked om det end jeg. HJens.HDF.13. hun vidst besken um møl o gryn (= om mel og gryn), dvs. hun var klog. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (spøgende, i forlængelse af betydning 2?:) hun har hendes beskeeden (siges) om en qvinde, som laver til barsel. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).
Forrige betydning - Næste betydning
5) gøre (god/ren/pæn) beskeden. _ a) = udføre et arbejde (el. hverv) solidt og grundigt; fuldføre det [spredt i Nørrejy; spor. i Sønderjy] han gyr gu¿ be¡skæj¶èn (siges) om en Høster, (som) tager alt med helt til Roden. $Hurup. _ b) = spise (og drikke) meget, spise op [spor. afhjemlet] (han) kund bæst gjø Beskejn ve æ Fååd (= fadene). ABerntsen.B.28. HostrupD.II.1.67. _ c) = vise høflighed. *Angel.
6) gøre beskeden (for) = redegøre. di (dvs. bøndergårdene) æ saa gammel, te ræ kaa engen gøe no regtig Beski’n foæ (= at det kan ingen rigtig gøre rede for, oplyse præcist). *NØDjurs. \ (muligvis hertil:) danse og gøre be¡ski¿n = danse (rundt) og gøre underlige fagter. *AEsp.Læsø.43.
| be¡skade | be¡skedenlig |
| Sidens top | |