Çbesk

be¡skeden

be¡skade

verb.

[jf. skade x; spor. i Vends og SønJy´S]

= beskadige; kvæste. ¡e·chèntli så ¡måst vi jo ¡iñtj ¡de, få de bè¡ska·èt jo æ ¡fesk = egentlig så måtte vi jo ikke det (dvs. fylde tønden med fisk), for det beskadigede jo fisken. SønJy´S. Han ha kon væt (dvs. været) læt be¡ska·jèt = let beskadiget. HostrupD.II.2.193.

Çbesk	be¡skeden
Sidens top