benneke

Çbennik

Se også Çbennik (subst.), Èbennik (subst.)

Ìbennik

subst. _ ben¶ek (spor. bin¶ek) Vends. _ genus: mask.

[af uvis opr.; spor. i Vends; syn.: skind x]

= dyrs el. menneskes hud. _ kun i flg. faste forb.: tage benniken ¡af = flå. (overført:) di stu·r dåwwen sænner war we å ta ben¶nekki å djÉ gammel fòòr = de store dovne sønner var ved at flå skindet af deres gamle fader (i økonomisk henseende). AEsp.VO.I.66. Lars.Ordb.15.

benneke	Çbennik
Sidens top