Ìbennik

Èbennik

Se også Ìbennik (subst.), Èbennik (subst.)

Çbennik

subst. _ ben¶ek Vends, Him (vsa. bæn¶ek). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´èr Vends.

[muligvis overført betydning < Ìbennik; spredt i Vends, spor. i Him]

= doven, stejl el. lidt uærlig mand; slubbert; især brugt som skældsord. _ (sj. om dyr:) i tobele Bennik = en tåbelig (dvs. vild) bennik (brugt om klaphingst). Klastrup.KPM.109.

Ìbennik	Èbennik
Sidens top