BennedÌbennik

benneke

verb. _ benèk alm.; Ábenèk TonalOmr (K 1.9); bænèk $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bænèkt $Fjolde.

[< nedertysk beneken (= lille ben); SønJy (±S) og sydligste Sydjy; spor. i øvrige Sønderjy og SØJy´S; se kort]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: benneke ¡af / af ¡sted = gå hurtigt el. løbe med små skridt, bene af; (også:) gå usikkert; især brugt om børn. SønJy (Saxild.ca.1848). SJyMSkr.1933´34.14. se no te do benneke av (= se nu til, at du benneker af; siges) til én man gerne vil af med. Sundeved. \ (hertil muligvis, el. til »bennike:) hanj binneker aa = han benniker (?) af; brugt dels om mand, der kører med stærkt overbebyrdet (næsten "flået") hest, dels om person, der trods udmattelse el. lign. fortsætter sin gang. *Lars.Ordb.16.

BennedÌbennik
Sidens top